Kapitel 5 Dobbelt væsentlighed er styrende for rapporteringen
5.3
Trin 2: Vurdering og prioritering af IRO'er med henblik på at fastslå deres væsentlighed
En dobbelt væsentlighedsvurdering skal udføres fra både et "indefra og ud"-perspektiv, hvor væ- sentligheden af virksomhedens positive og negative impacts på en række bæredygtighedsspørgs- mål vurderes (impact materiality), og ud fra et "udefra og ind"-perspektiv, hvor den finansielle væsentlighed af bæredygtighedsmæssige risici og muligheder for virksomheden vurderes. Trin 2 i væsentlighedsvurderingen fokuserer altså primært på at evaluere og rangere de identifi- cerede IRO'er baseret på deres betydning og sandsynlighed for virksomheden. Formålet er at skelne mellem emner, der er kritiske for virksomheden, og dem, der er mindre betydningsfulde. Resultatet vil være en (ofte længere) liste over IRO'er for yderligere vurdering og analyse i de efterfølgende trin. Uanset hvilken tilgang, der vælges, er formålet at identificere de væsentlige bæredygtighedsspørgsmål, og relatere disse til væsentlige IRO'er. Når der tales om indvirkninger eller påvirkninger (I'et i IRO eller "impacts"), er det både positive og negative impacts på miljø og mennesker, der skal vurderes. Impacts er heller ikke begrænset til faktiske påvirkninger, men omhandler også de påvirkninger, der potentielt kan forekomme i frem- tiden. Finansiel væsentlighed handler om de risici og muligheder (R og O i "IRO"), der er forbundet med det pågældende bæredygtighedsspørgsmål for virksomheden. Et bæredygtighedsspørgsmål er væ- sentligt ud fra et finansielt perspektiv, hvis det udløser, eller med rimelighed kan forventes at udløse, væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomheden. Ligesom impacts vurderes den finansielle væsentlighed ud fra et positivt ("muligheder", O'et i IRO) og et negativt ("risici", R'et i IRO) perspektiv. For hver identificeret IRO skal virksomheden overveje, inden for hvilken tidshorisont den mest sandsynligt forekommer, samt disses udvikling og relevans hen over en kort, mellem og lang tids- horisont, da en impact på fx klimaet eller den finansielle væsentlighed af klimaændringer kan stige eller falde over de kommende år, alt efter hvordan virksomheden vælger at arbejde med dem igen- nem deres målsætninger og politikker. ESRS skelner herved mellem:
Påvirkninger ("Impacts")
Finansiel væsentlighed
Tidshorisonter FAQ 9
► Kortsigtet: Svarer til rapporteringsperioden for det finansielle regnskab
► Mellemsigtet: Fra udgangen af rapporteringsperioden og op til 5 år
► Langsigtet: Tidshorisont på mere end 5 år.
En virksomhed har mulighed for at vælge andre tidshorisonter end ovenstående, i så fald skal det dog beskrives. Tidshorisonter er beskrevet i afsnit 4.2.9.
Virksomheden skal i henhold til vejledningen anvende listen over bæredygtighedsspørgsmål i ESRS 1.AR16 for at sikre fuldstændighed. Listen er ikke en substitut for at forholde sig til væsent- lige bæredygtighedsemner. Dette bekræftes i vejledningens FAQ 8, der beskriver, at væsentlig- hedsvurderingen skal omfatte virksomhedens forhold og ikke kun listen over bæredygtighedsem- ner i AR16. Bæredygtighedsemnerne er gengivet nedenfor i figurerne, og som det ses, stiger de- taljeniveauet fra hovedemnet til de enkelte underemner. De tre niveauer af emner betegnes alle som bæredygtighedsspørgsmål eller bæredygtighedsemner (sustainability "matters").
Fuldstæn- dighed, FAQ 8, MAIG.72
EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 67
Made with FlippingBook Online newsletter maker