Forord
bæredygtighedsstandarder (ESRS'er), der er implementeret via en forordning, hvorefter de er di- rekte gældende for danske virksomheder uden indarbejdelse i dansk lovgivning. En virksomheds bæredygtighedsrapportering skal ikke dække alle de oplysningskrav, som ESRS indeholder, men baseres på en væsentlighedsvurdering, som virksomheden selv udarbejder. En vigtig del af arbej- det med implementering er at identificere de væsentlige oplysningskrav, der gælder for virksom- heden. For at øge troværdigheden af virksomheders bæredygtighedsrapportering, skal revisor fremadret- tet afgive en erklæring om bæredygtighedsrapporteringen med begrænset sikkerhed (indtil vi- dere), hvor der efter de hidtil gældende regler alene kræves en udtalelse baseret på et såkaldt konsistenstjek. Bæredygtighedsdirektivet indebærer således ikke kun ændringer til årsregnskabs- loven, men også ændringer i bl.a. revisorlovgivning. Bæredygtighedsrevisor kommer således også til at spille en vigtig rolle i transitionen mod en ny og udvidet bæredygtighedsrapportering. De nye krav adskiller sig væsentligt fra den praksis, der har været hidtil. Af samme grund vil im- plementeringen også medføre, at danske virksomheder skal anvende betydelige ressourcer på at gennemføre "omstilling" til ny rapportering, indsamling og kvalitetssikring af data m.v. Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at CSRD og ESRS'erne alene er rapporteringsregler, der ikke stiller krav til virksomhederne om at skulle implementere specifikke politikker og handlinger m.v. Det er dog en god lejlighed til at genbesøge virksomhedens bæredygtighedsstrategier og forret- ningsmodel med henblik på at opnå en så optimal konkurrencesituation som muligt. Erhvervsstyrelsen har gennemført en måling af erhvervsøkonomiske konsekvenser ved implemen- tering af CSRD i dansk lov, der viser estimat over omstillingsomkostninger. Målingen af de forven- tede administrative konsekvenser viser, at reglerne medfører en relativ stor og kompleks omstil- ling for virksomhederne. Dertil kommer, at størstedelen af de virksomheder, som nu skal rappor- tere efter CSRD, også vil blive omfattet af den eksisterende taksonomiforordning, der i sig selv er et omfattende regelsæt. Endelig vil rigtig mange små og mellemstore virksomheder forventes at skulle levere data til deres kunder og samarbejdspartnere. De kommer til at opleve nye omkost- ninger, men de kan også få en konkurrencefordel, hvis de dokumenterer deres bæredygtighed. Hvordan er CSRD-direktivet implementeret i dansk lov? Lov om implementering af CSRD i dansk lov medfører ændringer til årsregnskabsloven, revisorlo- ven, selskabsloven samt flere andre love. I denne publikation gennemgås ændringerne til årsregn- skabsloven.
Lovteksten med bemærkninger kan tilgås via link i appendiks 1.
Som led i EU-Kommissionens bestræbelser på at reducere europæiske virksomheders administra- tive byrder og som følge af den stigende inflation er det ligeledes vedtaget at hæve størrelses- grænserne i årsregnskabsloven for omsætning og balancesum med 25 %. Dette får bl.a. betydning for antallet af virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og dermed antallet af virksomheder, der bliver omfattet af de nye krav til bæredygtighedsrapportering. En overordnet introduktion til reglerne Publikationen er opdelt i tre dele. I den første del behandles CSRD og ændringerne til årsregn- skabsloven. Anden del giver en overordnet introduktion til ESRS-standarderne, og tredje del be- handler EU's taksonomiforordning. Alene baseret på omfanget af ESRS'erne og de tilhørende vejledninger står det klart, at oplys- ningskravene er mange, detaljerede og ret forskelligartede. Fokus i denne publikation er derfor også primært på de grundlæggende elementer af virksomhedernes bæredygtighedsrapportering,
8 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Made with FlippingBook Online newsletter maker