Indsigt i bæredygtighedsrapportering - 1. udgave

Kapitel 6 Værdikæden

I den forbindelse indeholder vejledningens FAQ 1 eksempler og diskussion om rækkevidden af vær- dikæden. Vejledningen nævner, at virksomheden for at vurdere faktiske og potentielle impacts bl.a. skal identificere følgende:

FAQ 1

► Lokation og karakteristika for virksomhedens leverandører og underleverandører hertil (dvs. Ikke kun i første led)

► Brugerne/kunderne for virksomhedens varer og tjenesteydelser

► Hvordan varer bliver behandlet i forhold til affald (waste)

► Hvem der kan blive påvirket af virksomhedens varer og tjenesteydelser.

Det er forskelligt, om virksomheden har stor påvirkning på aktørerne i værdikæden. Dette kunne fx være tilfældet, hvis virksomheden er en stor kunde hos en leverandør. I andre tilfælde er mulig- heden for at påvirke og modtage information begrænset. Vejledningen tager stilling til, at omfanget af virksomhedens mulighed for at påvirke aktører i vær- dikæden ikke har betydning, når virksomheden vurderer, om en IRO er væsentlig. Det er derimod nærliggende, at påvirkningskraft kan bruges til at indhente information fra værdikæden til brug for virksomhedens oplysninger.

Påvirknings- kraft, VCIG 29-31

For væsentlighedsvurdering og udarbejdelse af nøgletal kan virksomheden enten indhente infor- mation direkte fra aktører i værdikæden eller bruge estimater m.v.

FAQ 7

I visse situationer kan det være en udfordring for virksomheden at indhente relevant information fra værdikæden, fx som følge af at en leverandør ikke kan udlevere information. ESRS 1.69 anfø- rer, at virksomheden skal estimere information om værdikæden (fx ved brug af sektorspecifikke data eller "proxies"), hvis virksomheden ikke kan fremskaffe informationen efter at have anvendt rimelige bestræbelser herpå. Der henvises til FAQ 9, der omhandler, hvordan en virksomhed kan estimere påvirkninger, når data ikke kan indsamles fra aktører i værdikæden.

6.2.1 Dobbelt væsentlighed og værdikæden

ESRS 2 kræver oplysninger om processen og resultatet af virksomhedens væsentlighedsvurdering. Væsentlighedsvurderingen er separat gennemgået ovenfor i kapital 5, hvor vi bl.a. redegjorde for, hvordan analysen skal identificere væsentlige IRO'er i værdikæden. I den forbindelse indeholder vejledningen to praktiske spørgsmål: ► FAQ 3: Hvordan skal virksomheden strukturere væsentlighedsvurderingen for at identificere væsentlige IRO'er i værdikæden? ► FAQ 4: Hvordan skal virksomheden oplyse information vedrørende værdikæden i relation til væsentlighedsvurderingen? 6.2.2 Oplysning om politikker, handlinger og målsætninger Listen over mindstekrav til oplysninger indeholder, hvordan en virksomhed fastlægger oplysninger for politikker, handlinger og målsætninger (PAT), jf. ESRS 2, kapitel 4.2 Minimum Disclosure Re- quirements on policies and actions og kapitel 5 Metrics and targets , jf. ovenfor i afsnit 5.7.2. Emnespecifikke standarder indeholder yderligere krav til oplysninger om politikker m.v. for det pågældende bæredygtighedsspørgsmål. I det omfang disse politikker, handlinger og målsætninger adresserer væsentlige IRO'er i værdikæden, skal dette ligeledes omtales.

Dobbelt væsentlighed, VCIG 21a

PAT, VCIG 21b

Der kan være situationer, hvor en virksomhed ikke har vedtaget politikker, handlinger eller mål- sætninger. Virksomheden kan i dette tilfælde komme i mål ved at oplyse herom.

EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 89

Made with FlippingBook Online newsletter maker