Forord
som virksomhederne skal have styr på, og hvor der ses betydelige ændringer i forhold til de tidli- gere regler. Dette omfatter bl.a. følgende:
► Virksomhederne vil både skulle sætte sig ind i, hvordan direktivet er implementeret i dansk lov (del 1 af denne publikation), samt forholde sig til de detaljerede krav i ESRS-standarderne (del 2 i denne publikation). ► For at offentliggøre relevant og brugbar information skal virksomheden bl.a. udarbejde en omfattende dobbelt væsentlighedsvurdering. Denne er bestemmende for hvilke oplysninger, der skal indgå i bæredygtighedsrapporteringen. Vigtigheden i væsentlighedsvurderingen skyl- des, at de 12 ESRS'er som udgangspunkt indeholder mere end 1000 potentielle rapporterings- datapunkter, men at formålet med væsentlighedsanalysen er at få identificeret de oplysnings- krav og datapunkter, som er væsentlige for virksomheden, og som derfor skal fremgå af bæ- redygtighedsrapporteringen. ► Oplysninger om bæredygtighed skal ikke kun omfatte virksomhedens egne aktiviteter, men også data og information fra virksomhedens værdikæde. Der gælder i den forbindelse en række vigtige overgangsbestemmelser, som har til formål at give virksomheder mere tid til at forberede sig på den nye bæredygtighedsrapportering, hvis ikke alle de nødvendige oplysnin- ger vedrørende værdikæden er tilgængelig. Det er vigtigt at være opmærksom på, at lempel- sen ikke fritager virksomheder fra at medtage værdikæden i sin dobbelt væsentlighedsanalyse, men ved at benytte lempelserne kan virksomheden reducere dataindsamlingen i de første tre år. ► Der gælder en række overordnede kvalitetskrav til bæredygtighedsrapporteringer, herunder fx krav om fastlæggelse af en praksis for bl.a. opgørelsesmetoder m.v., der skal opfylde visse grundlæggende kvalitative krav og oplysninger om, hvordan væsentlighedsvurderingen er ud- arbejdet m.v. Disse forhold er indeholdt i de tværgående standarder ESRS 1 og ESRS 2. ► ESRS'erne kræver oplysninger om en række nøgletal og datapunkter for væsentlige bæredyg- tighedsspørgsmål. Virksomhederne skal derfor etablere procedurer for dataindsamling, som for virksomhederne vil omfatte et betydeligt forberedende arbejde. Dette kunne fx være til brug for virksomhedens oplysninger om udledning af CO 2 i virksomheden og dens værdikæde eller virksomhedens energiforbrug, oplysninger om medarbejdere (fx køn, sygefravær, med- arbejderomsætning) m.v. Vi har medtaget EY's oversigt over oplysningskravene som et ap- pendiks 2 til denne publikation. ► Store C-virksomheder omfattet af CSRD vil samtidig blive omfattet af taksonomiforordningens regler fra regnskabsår, der starter 1. januar 2025, idet de virksomheder, der bliver omfattet af bæredygtighedsrapportering efter CSRD, også skal rapportere efter taksonomiforordningen parallelt hermed. Store børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte er allerede via tak- sonomiforordningen omfattet af forordningens oplysningskrav (del 3 i denne publikation). ► Der gælder nye krav til placering af bæredygtighedsrapporteringen. Mange virksomheder har hidtil benyttet muligheden for at henvise til en redegørelse på hjemmesiden, hvilket ikke læn- gere vil være muligt. Bæredygtighedsrapporteringen skal fremover integreres som et særskilt afsnit i ledelsesberetningen og udarbejdes i et elektronisk format, som bliver omfattet af elek- tronisk opmærkning. ► Virksomhederne skal generelt være opmærksomme på de lempelsesmuligheder og overgangs- regler som er implementeret i ESRS-standarderne.
Redaktionen er afsluttet 1. maj 2024, og der er ikke taget højde for ny udvikling efter denne dato.
For nyheder vedrørende bæredygtighedsrapportering samt kontaktinformation henvises til EY's hjemmeside.
EY Maj 2024
EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 9
Made with FlippingBook Online newsletter maker