Indsigt i bæredygtighedsrapportering - 1. udgave

Kapitel 7 EU-taksonomiforordningen

Del 3 Øvrige rapporteringer 7

EU-taksonomiforordningen

Introduktion Virksomheder omfattet af CSRD-direktivet bliver omfattet af taksonomiforordningens regler fra regnskabsår, der starter 1. januar 2025, hvorfor de virksomheder, der bliver omfattet af bære- dygtighedsrapportering efter CSRD, også skal rapportere efter taksonomiforordningen parallelt hermed. Store børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte er allerede via taksonomifor- ordningen omfattet af forordningens oplysningskrav.

EU-taksonomirapporteringen skal inkluderes i bæredygtighedsrapporten i afsnittet om klima og miljø på en måde, som gør, at taksonomirapporteringen vises på en klar og tydelig måde.

Erhvervsstyrelsen har på deres hjemmeside samlet vejledning om redegørelse i årsrapporten om økonomiske aktiviteter efter taksonomiforordningen. EU-Kommissionen har også på deres hjemmeside en vejledning om taksonomiforordningen, ligesom de har oprettet et særligt vejled- ningsunivers.

I dette kapitel gives en introduktion til reglerne.

7.1 Krav De største danske virksomheder, som er omfattet af CSRD-direktivet, skal i årsrapporten redegøre for, hvorvidt og i hvor høj grad virksomhedens økonomiske aktiviteter er bæredygtige, som dette er defineret i taksonomiforordningens artikel 8. Nedenfor uddybes rapporteringskravets omfang, herunder hvilke seks klimamål rapporteringen skal omhandle. Når bæredygtighedsdirektivet (CSRD) er trådt i kraft, bliver de virksomheder, som omfattes af CSRD, også omfattet af taksonomiforordningen, hvorfor kravet i taksonomiforordningen udvides til også at omfatte virksomheder i regnskabsklasse C (stor). Denne udvidelse sker for regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere. De omfattede virksomheder er herefter de samme som for bæredygtighedsrapportering. Store børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte har siden 2021-årsrapporterne skullet rapportere i henhold til taksonomiforordningens artikel 8, dog så der har været tale om en gradvis indfasning af oplysningskravene.

De omfattede virksomheder

Taksonomiforordningen opererer med begreberne "eligible" og "aligned". Eligible er de aktivite- ter, der er omfattet af taksonomien. Aligned er de aktiviteter, der er omfattet af taksonomien og som overholder de krav, der skal til, for at være en bæredygtig økonomisk aktivitet.

Begreberne eligible og aligned

Hvis en aktivitet er eligible, så betyder det alene, at den er omfattet af taksonomien, men ikke nødvendigvis at aktiviteten er bæredygtig.

For de årsrapporter, der blev offentliggjort i 2022 (2021-årsrapporter), skulle der alene rappor- teres om, hvorvidt virksomhedens økonomiske aktiviteter var "Taxonomy-eligible" vedrørende de to første klimamål i form af modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Rap- portering på "Taxonomy-eligibility" vedrører, hvorvidt virksomhedens aktiviteter er omfattet af taksonomien.

Historik og indfasning af krav

96 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY

Made with FlippingBook Online newsletter maker