Mel af H. E. Krover. 1
Der er et ynd ig t Land, det s taa r med brede Bøge næ r salten Ø sterstrand ; det bug ter sig i Bakke, Dal, det hedder gamle Danmark,
Det Land endnu er skønt, * th i blaa sig Søen bælter, og Løvet s taa r saa grønt; og ædle Kvinder, skønne Møer og Mænd og raske Svende bebo de Danskes Øer. Vort Sprog er s tæ rk t og blødt, vor Tro er ren og lu tre t, og Modet er ej dødt. Og gamle Danm ark skal bestaa.
og det er F re ja s Sal. Der sad i fordums Tid de karn iskk læ d te Kæmper, udhvilede fra S trid ; saa drog de frem til F jende rs Mén; nu hvile deres Bene bag Højens Bavtasten .
saa længe Bøgen spe jler sin Top i Bølgen blaa.
0 h 1e n s c h 1æ g e ..
2 Melodi af G. Rygaard.
Der er ingenting , der maner, som et F lag , der g aa r til Top, mens det d rager vore H je r te r og vo rt Sind mod H im len op — og det v a je r under Saling som en flammende Befaling, aa, men ogsaa som en Hvisken om det største, som vi veed: Ikke din og ikke min, men hele Folkets Evighed!
Det h a r vaj et for de Slægter, hvorved vi og vort blev til, over F redens milde Toner, over Kampens vilde Spil. Det v a r forrest, naa r de sej red, det v a r med dem, naa r de fej red, lang t fra H jemmet, H jemmets Fester det var Raabet, n aa r de stred, og det sidste Suk i Bølgen, n aa r det stolte Skib gik n e d ------
Derfor b lo tter vi vo rt Hoved, hver Gang F lag e t g aa r til Top, mens det drager vore H je r te r og vort Sind mod H im len op. Det er vore Drømmes Tolk, det er baade Land og Folk ------- Lad dit hvide Kors forkynde for hver fremmed Havn og Red — om end hele Verden strides —: Jeg er Danmark, jeg er Fred! A x e l J u e 1.
3 Melodi af Carl Nielsen.
Syng ud — og Sorg fra Fo rtid s Nat b li’r Sm il paa hver Glædesdag, vor Himmel sk ifter F a rve bra t, men a ld r ig Fo lkets Flag. Som Danmarks blide Kv inder
Du danske Mand! af al din Magt syng ud om vor gamle Mor! En K ran s af H av og F jo rd blev lag t
om Huset, hvor hun bor: Mod grønne, side S trande gaa r stærke, stride Vande, og over Kornets Guldglans s ta a r V ildngestenen Vagt.
h a r røde-hvide Kinder, saa lyser L ivets F riskhed fra F rihedens dyre Skat.
Vort gamle Land! af al vor Magt vi øger din Rigdoms Ring, g aa r fremad sej gt og uforsagt, om ej i store Spring. Og fu re r Ploven Landet, saa sku re r Kølen Vandet; støt s taa r den danske Sømand paa H ave t sin Viking-Vagt.
H o l g e r D r a c l u n a n n.
Made with FlippingBook - Online magazine maker