Årsmøder 1933, 1936 og 1937

Melodi af I). L. Rogert & Joh. Hartmnn. 4

S taa fast, du lille Flok, staa fast i Stormens Brag! A lt knækket er din ranke Mast, du s ling rer under Vindens Kast og Bølgens Slag. Du d river mellem Rev og Skær, og ingen Ankerplads er nær, og in te t ven lig t Morgenskær bebuder Dag.

Staa fast paa oversky llet Dæk med sikker Fod! En tro fas t H aand hinanden ræk! Lad S tads og F ja s kun blæse væk! K as t over Bord din Pengesæk, men ej dit Mod! Husk paa, du er en V ik ing-Æ t, som ej tø r blive ræd og træ t, mens end tilbage er et Bræ t af Skuden god!

Og h a r du ingen Lods om Bord, som Kursen veed, saa grib med egen Haand dit Ror og s ty r paa Stregen re t i Nord, saa er du i det re tte Spor til Havn og Red. Se op, som dine Fædre saa! Imellem Skyer og Taager graa du ser den k lare S tje rne staa, som ej g aa r ned!

C. P 1o u g.

5 Melodi af H. Rung.

Du skønne Land med Dal og Bakker - - ~ fagre, med grønne Enge og med gyldne Agre; med K løfterne, hvor Bækken sig gennem K ra t te t snor, og langs med Vejen Hækken, hvor Fug leskaren bor! — Skønne Land! I din rige Have Mindets Blomst g ro r paa Heltegrave, Mindets Blomst! En Kampens P r is din Dejlighed er vorden; en B e jler kom fra Syd og en fra Norden;

Den anden rak te Haanden jæ vn t og stille og havde ikke mange Ord a t spilde;

dog var der i lians Stemme den gamle kendte K lang, som ingen kan forglemme, der hørte den engang:

det va r Sang fra din Barndoms Dage, Minderøst om din F ry d og Klage, Minderøst!

Thi du er vokset af hans egen Stamme, og du er fostret af den fælles Amme,

og før lian lod dig fare, og før han dig forlod,

den ene kom i Glansen af Rigdom og af Magt og bød dig B rudekransen og Herlighed og P rag t ;

før vilde lian ej spare sit bedste H jerteblod . E j paa Skrøm t fo’r hans Sværd af tunge Slag drøned over Heden, tunge Slag!

Skeden,

fagre Ord ta lte han med Liste, fagre Ord mange H je r te r friste, fagre Ord!

Den fagre Kampens P r is h a r Dansken vundet, og B ruden h a r sin re tte Brudgom fundet;

nu vil han Jao rd drikke a lt med sin L ilje vand, og mellem dem slet ikke er P lads til Tredjemand.

Fø r hun skal rives fra hans Side, end en Dyst tør vel Dansken ride, end en Dyst! E. L e m b c k e .

Made with FlippingBook - Online magazine maker