Koncernregnskab 1. januar – 31. december
Noter
1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
Nedskrivninger på goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger på andre aktiver tilbageføres i det om- fang, der er sket ændringer i de forudsætninger og skøn, der førte til nedskrivningen. Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabsmæssige værdi ikke overstiger den regnskabs- mæssige værdi, aktivet ville have haft efter afskrivninger, hvis aktivet ikke havde været nedskrevet.
IAS 36.117, 119, 122, 124
Varebeholdninger
IAS 2.36(a)
Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere. Kostpris for handelsvarer og råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjem- tagelsesomkostninger. Kostpris for fremstillede færdigvarer og varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpe- materialer, direkte løn, indirekte produktionsomkostninger samt låneomkostninger fra specifik og gene- rel låntagning, der direkte vedrører fremstillingen af den enkelte varebeholdning. Indirekte produkti- onsomkostninger indeholder indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt omkostninger til produkti- onsadministration og -ledelse. 1 Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum med fradrag af færdiggørelses- omkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.
IAS 2.2, 9
IAS 2.10, 11
IAS 2.10, 12-14
IAS 2.6, 28-33
Tilgodehavender ²
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Nedskrivning til imødegåelse af tab foretages efter den simplificerede expected credit loss-model, hvorefter det samlede tab indregnes straks i resultatopgørel- sen på samme tidspunkt som tilgodehavendet indregnes i balancen på baggrund af det forventede tab i tilgodehavendets samlede levetid. Indtægtsførslen af renter på nedskrevne tilgodehavender beregnes på den nedskrevne værdi med den effektive rente for det enkelte tilgodehavende eller portefølje.
IFRS 9.4.1.2, 5.2.1(a), 5.2.2, 5.5.15(a), 5.5.17
Nedskrivninger af finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris
For finansielle aktiver vedrørende tilgodehavender fra salg anvendes den simplificerede expected credit loss-model, hvor det forventede tab over det finansielle aktivs levetid indregnes straks i resultatopgø- relsen. Det finansielle aktiv overvåges løbende i henhold til koncernens risikostyring indtil realisation. Nedskrivningen beregnes ud fra den forventede tabsprocent, som opgøres for finansielle aktiver fordelt pr. geografisk lokation. Tabsprocenten beregnes på baggrund af historiske data korrigeret for skøn over effekten af forventede ændringer i relevante parametre, som fx den økonomiske udvikling, politi- ske risici m.v., på det pågældende marked.
IFRS 9.5.5.15
Entreprisekontrakter
IFRS 15.105, 109
Entreprisekontrakter, hvor der leveres varme- og ventilationsanlæg med høj grad af individuel tilpas- ning, måles til amortiseret kostpris, svarende til salgsværdien af det udførte arbejde fratrukket acon- tofaktureringer. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtægter på den enkelte kontrakt. Færdiggørelsesgraden fastlægges på baggrund af en vurdering af det udførte arbejde, normalt beregnet som forholdet mellem de afholdte omkostninger og de samlede forventede omkostninger til den pågældende entreprise. Når det er sandsynligt, at de samlede entrepriseomkostninger for en entreprisekontrakt vil overstige den samlede entrepriseomsætning, indregnes det forventede tab på entreprisekontrakten straks som en omkostning og en hensat forpligtelse. Når resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes pålideligt, måles salgsværdien kun svarende til de medgåede omkostninger, i det omfang det er sandsynligt, at de vil blive genindvundet.
EY | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | 107
Made with FlippingBook - Share PDF online