Koncernregnskab 1. januar – 31. december
Noter
1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
Ved en ændring eller nedskæring i ydelser, der vedrører de ansattes hidtidige ansættelse i virksomhe- den, fremkommer en ændring i den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi, der betegnes som en histo- risk omkostning. Historiske omkostninger omkostningsføres straks på det tidligste af tidspunktet for ændringen eller nedskæringen, eller når en tilknyttet omstrukturering eller fratrædelsesgodtgørelse indregnes. Hvis en pensionsordning netto udgør et aktiv, indregnes aktivet alene i det omfang, det modsvarer fremtidige tilbagebetalinger fra ordningen, eller det vil føre til reducerede fremtidige indbetalinger til ordningen. Langfristede personaleforpligtelser indregnes baseret på aktuarmæssig opgørelse. Aktuarmæssige ge- vinster og tab indregnes straks i resultatopgørelsen. Andre langfristede personaleforpligtelser omfatter blandt andet jubilæumsgratialer.
IAS 19.103
IAS 19.63, 65
IAS 19.156
Aktieoptionsprogram
Værdien af medarbejderes serviceydelser modtaget som modydelse for tildelte optioner måles til dags- værdien af optionerne. 1 For egenkapitalafregnede aktieoptioner måles dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes i re- sultatopgørelsen under personaleomkostninger over den periode, hvor den endelige ret til optionerne optjenes (vesting-perioden). Modposten hertil indregnes direkte i egenkapitalen som en ejertransak- tion. For aktieoptioner, hvor optionsindehaveren kan vælge mellem afregning i aktier eller kontant differen- ceafregning, måles dagsværdien ved første indregning på tildelingstidspunktet og indregnes i resultat- opgørelsen under personaleomkostninger over perioden, hvor den endelige ret til optionerne optjenes. Efterfølgende måles dagsværdien af aktieoptionerne på hver balancedag og ved endelig afregning, og ændringer i værdien af aktieoptionerne indregnes i resultatopgørelsen under personaleomkostninger forholdsmæssigt i forhold til den forløbne del af den periode, hvor medarbejderen opnår endelig ret til optionerne. Modposten hertil indregnes under forpligtelser. I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over antallet af optioner, som medar- bejderne forventes at erhverve ret til i henhold til servicebetingelserne. Efterfølgende justeres for æn- dringer i skønnet over antallet af retserhvervede optioner, så den samlede indregning er baseret på det faktiske antal retserhvervede optioner. Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelse af en optionsprismodel. Ved beregningen tages der hensyn til de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner. 2
IFRS 2.11
IFRS 2.10
IFRS 2.30, 34
IFRS 2.20
IFRS 2.17
Medarbejderaktier
Når koncernens medarbejdere gives mulighed for at tegne aktier til en kurs, som er lavere end mar- kedskursen, indregnes favørelementet som en omkostning under personaleomkostninger. Modposten hertil indregnes direkte i egenkapitalen som en ejertransaktion. Favørelementet opgøres på tegnings- tidspunktet som forskellen mellem dagsværdien og tegningskursen for de tegnede aktier.
IFRS 2.10
Hensatte forpligtelser 3
Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en begivenhed indtruffet før eller på ba- lancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen, samt at der kan opgøres et pålideligt estimat af beløbet. 4 Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries. Ved målingen af hensatte forpligtelser foretages tilbagediskontering af de omkostninger, der er nød- vendige for at afvikle forpligtelsen, hvis dette har en væsentlig effekt på målingen af forpligtelsen. Der anvendes en før-skat diskonteringsfaktor, som afspejler samfundets generelle renteniveau og de kon- krete risici, der knytter sig til forpligtelsen. Regnskabsårets forskydning i diskonteringselementet ind- regnes under finansielle omkostninger. 5,6
IAS 37.14
IAS 37.36
IAS 37.45, 47
EY | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | 111
Made with FlippingBook - Share PDF online