Koncernregnskab 1. januar – 31. december
Noter
1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)
Aktiver eller afhændelsesgrupper, der er bestemt for salg, måles til den laveste værdi af den regn- skabsmæssige værdi på tidspunktet for klassifikationen som "bestemt for salg" eller dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger. Der afskrives og amortiseres ikke på aktiver fra det tidspunkt, hvor de klassificeres som "bestemt for salg". Nedskrivninger, som opstår ved den første klassifikation som "bestemt for salg", og gevinster eller tab ved efterfølgende måling til laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi eller dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen under de poster, de vedrører. Gevinster og tab op- lyses i noterne. Aktiver og dertil tilknyttede forpligtelser udskilles i særskilte linjer i balancen, og hovedposterne specifi- ceres i noterne. Sammenligningstal i balancen tilpasses ikke.
IFRS 5.15
IFRS 5.20, 21
IFRS 5.38
Præsentation af ophørte aktiviteter 1
Ophørte aktiviteter udgør en betydelig del af virksomheden, hvis aktiviteter og pengestrømme operati- onelt og regnskabsmæssigt klart kan udskilles fra den øvrige virksomhed, og hvor enheden enten er af- hændet eller er udskilt som bestemt for salg, og salget forventes gennemført inden for ét år i henhold til en formel plan. Ophørte aktiviteter omfatter desuden virksomheder, som i forbindelse med opkøbet er klassificeret "bestemt for salg". 2 Resultatet efter skat af ophørte aktiviteter og værdireguleringer efter skat af tilhørende aktiver og for- pligtelser samt gevinst/tab ved salg præsenteres i en særskilt linje i resultatopgørelsen med tilpasning af sammenligningstal. I noterne oplyses omsætning, omkostninger, værdireguleringer og skat for den ophørte aktivitet. Aktiver og dertil tilknyttede forpligtelser for ophørte aktiviteter udskilles i særskilte linjer i balancen uden tilpasning af sammenligningstal, jf. afsnittet "Aktiver bestemt for salg", og hoved- posterne specificeres i noterne. Pengestrømme fra ophørte aktiviteter indgår i den konsoliderede pengestrømsopgørelse og er oplyst separat i note 17. Koncernen medregner provenu fra afhændelser i pengestrømme fra ophørte aktivite- ter.
IFRS 5.32
IFRS 5.33, 34
IFRS 5.33(c), 5.33(a)(ii)
Dagsværdimåling 3
Koncernen anvender dagsværdibegrebet i forbindelse med visse oplysningskrav og til indregning af fi- nansielle instrumenter. Dagsværdien defineres som den pris, der kan opnås ved at sælge et aktiv, eller som skal betales for at overdrage en forpligtelse i en almindelig transaktion mellem markedsdeltagere ("exit price"). Dagsværdiansættelsen tager udgangspunkt i det primære marked. Hvis et primært marked ikke eksiste- rer, tages udgangspunkt i det mest fordelagtige marked, som er det marked, som maksimerer prisen på aktivet eller forpligtelsen.
Koncernen skal have adgang til det primære eller mest fordelagtige marked.
Virksomheden anvender de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville gøre brug af ved prisfastsæt- telsen af aktivet eller forpligtelsen ud fra eksisterende markedsforhold, herunder forudsætninger vedrø- rende risici. Der tages således ikke hensyn til virksomhedens hensigt med at eje aktivet eller afvikle for- pligtelsen, når dagsværdien opgøres. Alle aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi, eller hvor dagsværdien oplyses, kategoriseres ef- ter dagsværdihierarkiet, som beskrevet nedenfor: ► Niveau 1: Værdi opgjort ud fra markedsværdien på tilsvarende aktiver/forpligtelser på et velfunge- rende marked. ► Niveau 2: Værdi opgjort ud fra anerkendte værdiansættelsesmetoder på baggrund af observerbare markedsinformationer. ► Niveau 3: Værdi er opgjort ud fra anerkendte værdiansættelsesmetoder og rimelige skøn (ikke-ob- serverbare markedsinformationer).
EY | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | 115
Made with FlippingBook - Share PDF online