Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 for Industri D A/S

Forklaringsnoter

ÅRL §§ 99, 102

Årsregnskabsloven stiller krav om en ledelsesberetning i årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse D. I koncerner skal der gives en ledelsesberetning for koncernen som helhed, som oplyser om koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var én virksomhed. Modervirksomhedens og koncernens ledelsesberetninger kan sammendrages, hvis det umiddelbart er muligt at finde de krævede oplysninger, der ikke er blevet overflødige som følge af sammendraget. Oplysninger, der er identiske for modervirksomheden og koncer- nen, kan undlades oplyst for modervirksomheden. I denne illustrative IFRS-årsrapport har vi valgt at adskille de specifikke oplysninger om mo- dervirksomheden fra koncernen i et særskilt afsnit i ledelsesberetningen. Kravene til ledelsesberetningen afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhø- rer.

1.

ÅRL § 128, stk. 7

ÅRL § 99, stk. 1, nr. 1-7

Ledelsesberetningen for virksomheder i klasse D skal indeholde følgende:

► Beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter.

► Beskrivelse af eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med be- løbsangivelse. ► Beskrivelse af usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med beløbsangivelse.

► Redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold.

► Beskrivelse af virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, der er lagt til grund for beskrivelsen.

► Beskrivelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden.

Omtale af filialer i udlandet.

► Oplysninger om immaterielle nøgleressourcer og redegørelse for, hvordan virksomhe- dens forretningsmodel grundlæggende afhænger af sådanne immaterielle nøgleres- sourcer, og hvordan disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden

ÅRL § 99, stk. 2

► Hvis det er væsentligt for at vurdere virksomhedens aktiver, forpligtelser, finansielle stilling og resultat, skal ledelsesberetningen i forhold til virksomhedens anvendelse af finansielle instrumenter, beskrive: - Virksomhedens mål og politikker for styring af finansielle risici, herunder virk- somhedens politik for sikring for alle større grupper af forventede fremtidige transaktioner, for hvilke der anvendes sikring - Virksomhedens risikoeksponering i forbindelse med mulige ændringer i priser, kreditværdighed, likviditet og pengestrømme. ► Beskrivelse af årets resultat sammenholdt med tidligere offentliggjorte forventninger, herunder begrundelse for eventuelle afvigelser.

ÅRL § 99, stk. 3

ÅRL §§ 100, 107, stk. 2

5-års hoved- og nøgletal.

ÅRL § 101

► Oplysning om de ledelseshverv, virksomhedens ledelsesmedlemmer beklæder i andre erhvervsdrivende virksomheder. Kravene til ledelsesberetningen efter ÅRL §§ 99 a, 99 d og 107 a-b, d og f er beskrevet i forklaringsnoterne på efterfølgende sider. Kravet til beretning om betaling til myndigheder efter ÅRL § 99 c og kravet til statslige ak- tieselskaber efter ÅRL § 107 c er ikke relevante for denne illustrative årsrapport og er der- for ikke omtalt yderligere.

ÅRL § 107, stk. 1

12 | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online