Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 for Industri D A/S

Koncernregnskab 1. januar – 31. december

Noter

2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og vurderinger (fortsat)

Ydelsesbaserede pensionsordninger

Nutidsværdien af pensionsforpligtelserne afhænger af de forudsætninger, der lægges til grund ved den aktuarmæssige beregning. Beregningen omfatter forudsætninger vedrørende diskonteringssats, fremti- dige lønstigninger, dødelighed og den fremtidige udvikling i pensionsforpligtelsen. Alle forudsætninger gennemgås pr. rapporteringsdagen. Eventuelle ændringer i disse forudsætninger vil påvirke den regn- skabsmæssige værdi af pensionsforpligtelserne. Diskonterings- renten er den rente, som anvendes ved fastlæggelsen af nutidsværdien af de estimerede fremtidige pengestrømme, som pensionsforpligtel- serne forventes at medføre. Ved fastlæggelsen af diskonteringsrenten vurderer koncernen renten på erhvervsobligationer af høj kvalitet, som er udstedt i den valuta, som pensionsydelsen skal betales i, og hvis løbetid svarer til den estimerede løbetid for den pågældende pensionsforpligtelse. Pr. 31. december 2025 er den effektive rente på erhvervsobligationer på et normalt niveau.

Andre vigtige forudsætninger for pensionsforpligtelserne fremgår af note 32.

Genindvinding af udskudte skatteaktiver

Udskudte skatteaktiver indregnes for alle ikke-udnyttede skattemæssige underskud, i den udstrækning det anses for sandsynligt, at der inden for en overskuelig årrække realiseres skattemæssige overskud, hvori underskuddene kan modregnes. Fastlæggelse af hvor stort et beløb, der kan indregnes for ud- skudte skatteaktiver, baseres på skøn over det sandsynlige tidspunkt for og størrelse af fremtidige skat- tepligtige overskud. Pr. 31. december 2025 vurderede Industri D A/S, at skattemæssige underskud med en skatteværdi på 1.018 t.kr. vil kunne realiseres inden for en overskuelig fremtid. Som følge af den stagnerende økonomi har virksomheden opdateret prognoserne for de fremtidige overskud i de forretningsenheder, hvor un- derskuddene skal udnyttes, hvilket ikke har givet anledning til nedskrivning af indregnede skatteaktiver.

Yderligere oplysninger om de anvendte forudsætninger fremgår af note 16.

Usikre skattepositioner

Koncernen har aktiviteter og dattervirksomheder i flere lande og er som følge heraf underlagt flere lan- des skattesystemer. Opgørelsen af den globale skattepligtige indkomst og opgørelsen af udskudte skat- teaktiver og -forpligtelser samt usikre skattepositioner er behæftet med væsentlige skøn og estimater, blandt andet som følge af et ofte uklart samspil mellem flere skattesystemer sammenholdt med relativ kompleks skattelovgivning. Som en koncern, der opererer på flere udenlandske markeder, opstår der løbende usikre skattepositio- ner, herunder fx i forbindelse med transfer pricing-sager med de lokale skattemyndigheder. De danske skattemyndigheder har i 2025 rejst to sager mod koncernen, dels en transfer pricing-sag og dels en sag, hvor skattemyndighederne har nægtet skattemæssigt fradrag for visse omkostninger afholdt i det dan- ske moderselskab. Koncernen og dets rådgivere er uenige med skattemyndighederne om deres fortolkning af skattelovgiv- ningen og vurderer, at man vil få medhold i Landsskatteretten, hvortil sagen er anket. Der er som følge heraf ikke indregnet beløb vedrørende disse to sager.

Der henvises til note 16 for en yderligere beskrivelse af de to skattesager.

EY | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | 123

Made with FlippingBook - Share PDF online