Koncernregnskab 1. januar – 31. december
Noter
34 Gæld til kreditinstitutter (fortsat)
Eksponering
Koncernen har i efteråret 2025 indgået treårig garanteret bankfacilitet på 1.500 mio. kr. Tidligere var koncernens faciliteter ikke garanterede. Den gennemsnitlige varighed af koncernens lån er 3,2 år (2024: 2,4 år), mens koncernens credit rating var A- ved udgangen af 2025 (2024: A-). Det er ledelsens opfattelse, at koncernens likviditetsberedskab og credit rating sammen med koncer- nens indtjeningsforventninger er tilstrækkeligt til at sikre gennemførelsen af koncernens langsigtede strategi.
Likviditetsrisici relateret til gæld til kreditinstitutter 1,2
Koncernen er eksponeret for likviditetsrisici som følge af sine løbende aktiviteter og tilbagebetalingsaf- taler for lånefinansiering. Koncernens likviditetsstyring i relation til den løbende drift og betaling af finansielle forpligtelser er vi- tal, idet manglende likviditet kan medføre misligholdelse af lånevilkår, hvilket kan have væsentlige kon- sekvenser for Industri D A/S. Koncernen vurderer, at effekten af manglende likviditet er moderat, og truslen for, at dette sker, er mo- derat.
Risikostyring
IFRS 7.39(c)
Koncernen sikrer likviditet gennem fleksibilitet og spredning af lånoptagelser, forfalds- og genforhand- lingstidspunkter samt modparter. Fleksibilitet i likviditetsberedskabet sikrer, at Industri D A/S kan disponere hensigtsmæssigt i tilfælde af uforudsete udsving i likviditeten. I lighed med tidligere år er der tilknyttet lånebetingelser (covenants) til koncernens bankfaciliteter og -lån. Der henvises til note 31.
Desuden indgår en generel material adverse changes-klausul.
Eksponering
Koncernens likviditetsreserve består af likvide midler, værdipapirer og uudnyttede kreditfaciliteter.
Likviditetsberedskabet udgør 180.373 t.kr. i 2025 (2024: 162.604 t.kr.).
Det er ledelsens opfattelse, at koncernen har tilstrækkeligt likviditetsberedskab til at indfri forpligtelser, i takt med at de forfalder.
EY | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | 225
Made with FlippingBook - Share PDF online