Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 for Industri D A/S

Forklaringsnoter

For virksomhedssammenslutninger, hvor den overtagende virksomhed ejer mindre end 100 % af den overtagne virksomhed efter overtagelsen, skal virksomheden oplyse om den beløbsmæssige størrelse af minoritetsinteresser i den overtagne virksomhed, der er indreg- net på overtagelsestidspunktet og målingsgrundlaget. Hvis virksomheden vælger at måle minoritetsinteresser til dagsværdi, skal der gives oplysning om værdiansættelsesmetode og væsentlige input ved opgørelsen af dagsværdien. Eventualforpligtelser, som indregnes separat som en del af allokeringen af købsvederlaget for en virksomhedssammenslutning, er ikke omfattet af IAS 37. Eventualforpligtelser skal indregnes efter IFRS 3, hvis de udgør en aktuel forpligtelse hidrørende fra en tidligere begi- venhed, og denne forpligtelse kan måles pålideligt. Der skal dermed ikke på samme måde som under IAS 37 vurderes på sandsynligheden for, at der sker et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. Den overtagende virksomhed skal imidlertid give de i IAS 37 kræ- vede oplysninger. Hvis dagsværdien af en eventualforpligtelse overtaget ved en virksomhedssammenslutning ikke kan måles pålideligt og derfor ikke indregnes separat, skal den overtagende virksom- hed alligevel give de i IAS 37 krævede oplysninger om eventualforpligtelsen. Ved et negativt forskelsbeløb, skal oplyses den beløbsmæssige størrelse af gevinsten, den regnskabspost i totalindkomstopgørelsen, hvori gevinsten er indregnet og en beskrivelse af årsagerne til, at transaktionen resulterede i en gevinst. Virksomheden skal oplyse dagsværdien pr. overtagelsestidspunktet af det samlede betalte købsvederlag opdelt i hovedposter, herunder kontanter, immaterielle og materielle aktiver, påtagne forpligtelser, fx betingede købsvederlag, og egenkapitalinstrumenter. Virksomheden skal oplyse den beløbsmæssige størrelse af transaktionsomkostninger for- bundet med virksomhedsovertagelsen, hvis de er betalt af sælger, men refunderes af kø- ber, eller hvis de er inkluderet som en del af købsvederlaget. Kravet gælder, uanset om disse er omkostningsført eller indregnet som en del af omkostningerne ved en aktieudste- delse eller gældsoptagelse. Desuden skal oplyses de regnskabsposter, hvori omkostnin- gerne indregnes. For betingede købsvederlag og godtgørelser skal virksomheden oplyse det indregnede be- løb pr. overtagelsestidspunktet, en beskrivelse af aftalen og grundlaget for opgørelsen af beløbet, et skøn over mulige udfald (udiskonteret), eller hvis dette ikke er muligt, skal det oplyses sammen med en beskrivelse af årsagen hertil. Hvis vederlag og godtgørelser ikke er beløbsmæssigt begrænsede, skal dette oplyses. Ændringer til betingede købsvederlag, som opstår inden for 12 måneder fra overtagelses- datoen og som skyldes forhold, som eksisterede på overtagelsesdatoen, indregnes som kor- rektion af goodwill eller negativ goodwill. Ændringer til betingede købsvederlag, som skyldes forhold efter overtagelsesdatoen, eller som identificeres senere end 12 måneder efter overtagelsesdatoen, indregnes i resultatop- gørelsen. Betingede købsvederlag, som afregnes i egenkapitalinstrumenter, genmåles ikke. Betingede købsvederlag skal indtil indfrielse løbende måles til dagsværdi med værdiregule- ringer indregnet i resultatopgørelsen. Betingede købsvederlag, som afregnes i egenkapital- instrumenter, genmåles ikke. Virksomhedssammenslutninger, som omfatter betingede købsvederlag til medarbejdere el- ler sælger af virksomheden, hvor retten til vederlag frafalder automatisk, hvis ansættelses- forholdet ophører, er betaling for efterfølgende serviceydelser og indgår derfor ikke som en del af købsvederlaget i en virksomhedssammenslutning.

IFRS 3.19, B64(o)

1.

IFRS 3.22, 23, B64(j)

2.

IFRS 3.B64(n)

3.

IFRS 3.B64(f)

4.

IFRS 3.51, B64(l), (m)

5.

IFRS 3.B64(g)

6.

IFRS 3.45-49

IFRS 3.58

IFRS 3.B55(a)

236 | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online