Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 for Industri D A/S

Appendiks 5 – Krav til redegørelse for god virksomhedsledelse § 107b

Generelle krav til redegørelsen

Danske børsnoterede selskaber skal følge Anbefalinger for god selskabsledelse fra december 2020. God selskabsledelse er tillige reguleret i selskabsloven og årsregnskabsloven.

MMR 2.15.1, 7.24-25

Redegørelsen for virksomhedsledelse skal medtages i årsrapporten og omfatte:

ÅRL § 107b

► Det kodeks for virksomhedsledelse, virksomheden måtte være omfattet af i henhold til betingel- serne for optagelse af virksomhedens værdipapirer på det marked i et EU-/EØS-land, hvor værdipa- pirerne er optaget til handel. I Danmark er dette kodeks: Anbefalingerne for god selskabsledelse. Har virksomheden tillige besluttet at anvende andre kodekser for virksomhedsledelse, skal der henvises til den eller disse andre kodekser for virksomhedsledelse og gives tilsvarende oplysninger, for hvert kodeks virksomheden er omfattet af. ► En beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med virksomhedens regnskabsaflæggelsesproces. ► En beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg, fx nomi- nerings-, vederlags- og revisionsudvalg. Årsregnskabsloven kræver, at redegørelsen for god selskabsledelse skal være en samlet årlig redegø- relse. Redegørelsen skal være affattet på dansk eller på engelsk, hvis årsrapporten ligeledes er på en- gelsk. Selskaberne skal i redegørelsen anvende "følg eller forklar"-princippet i forhold til det anførte kodeks. Følger virksomhedens bestyrelse det pågældende kodeks, er det tilstrækkeligt at henvise til ko- dekset med angivelse af, hvor kodekset er tilgængeligt. Fraviger virksomheden kodekset helt eller del- vist, skal bestyrelsen forklare, på hvilke punkter og hvorfor man har valgt anderledes, og hvordan man i stedet har valgt at indrette sig. Krav til offentliggørelse Redegørelsen skal offentliggøres enten i ledelsesberetningen, en supplerende beretning eller på selska- bets hjemmeside med en henvisning hertil i ledelsesberetningen. Anbefalingerne anbefaler offentliggø- relse på selskabets hjemmeside med henvisning dertil i ledelsesberetningen. Nasdaq Copenhagen har ingen holdning til, under hvilket hovedpunkt selskaberne lægger redegørelserne, men det er efter deres opfattelse mest hensigtsmæssigt at placere disse samme sted år efter år, så det er nemt for læseren at finde den relevante redegørelse og samtidig følge udviklingen fra år til år. Efter Nasdaq Copenhagens opfattelse skal selskaberne forholde sig helt konkret til samtlige 47 anbefalinger. "Bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven" er gældende for de virksomheder, som har valgt at offentliggøre en eller flere redegørelser på virksomhedens hjem- meside henholdsvis i en supplerende beretning til årsrapporten i stedet for i selve ledelsesberetningen.

Samlet redegørelse

BEK §§ 1-3

For redegørelse for virksomhedsledelse stilles i hovedtræk krav om følgende:

► Oplysning i ledelsesberetning om, at virksomheden har valgt at offentliggøre redegørelsen på deres hjemmeside i stedet for i ledelsesberetningen. ► Oplysning i ledelsesberetningen om den præcise URL-adresse, dvs. den specifikke internetadresse, der medfører, at man kommer direkte ind i dokumentet. ► Redegørelsen skal offentliggøres som en samlet redegørelse under betegnelserne "Redegørelse for virksomhedsledelse, jf. årsregnskabslovens § 107b". ► Det skal oplyses i redegørelsen, at denne udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i virksomhe- dens årsrapport. ► Regnskabsperioden for den pågældende årsrapport skal angives. Redegørelsen skal dække samme periode som årsrapportens regnskabsperiode.

Redegørelsen skal være tilgængelig i uændret form på den pågældende URL-adresse i minimum 10 år.

EY | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | 313

Made with FlippingBook - Share PDF online