Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 for Industri D A/S

Forklaringsnoter

Vederlag af en mere særlig karakter kan fx være en tiltrædelsesbonus, fastholdelsesbonus, kompensation for flytning, kompensation for konkurrenceklausul, kompensation eller frikøb fra tidligere ansættelseskontrakter eller fratrædelses- og opsigelsesbetalinger eller ydelser m.v. Aktiebaseret aflønning skal værdiansættes i overensstemmelse med principperne angivet i vederlagspolitikken med henblik på at oplyse værdien heraf i vederlagsrapporten. Det fremgår ikke klart af selskabsloven, om værdien af aktiebaseret aflønning skal opgøres på tidspunktet for tildeling eller optjening/modning, og det er derfor op til det enkelte sel- skab, hvordan værdien opgøres. Erhvervsstyrelsen anbefaler at oplyse værdien af aktiebaseret vederlag, der er tildelt i det rapporterede regnskabsår i overensstemmelse med principperne for opgørelse af dagsvær- dien i IFRS 2 for den samlede modtagne tildeling, se eksempel 16 i vejledningens appendiks. I et sådant tilfælde bør værdien af optjente eller udnyttede aktier eller aktiebaserede instru- menter fremgå separat andetsteds i vederlagsrapporten. Vederlagsrapporten skal, i det omfang det er relevant, omfatte følgende oplysninger om hvert enkelt ledelsesmedlems aflønning: ► Den samlede aflønning fordelt på komponenter, den faste og variable aflønnings for- holdsmæssige andel, en forklaring på, hvordan den samlede aflønning er i overens- stemmelse med den vedtagne vederlagspolitik, herunder hvordan den bidrager til ak- tieselskabets langsigtede resultater, og oplysninger om, hvordan resultatkriterierne er anvendt. ► Den årlige ændring i aflønningen, i aktieselskabets resultater og i den gennemsnitlige aflønning på grundlag af fuldtidsækvivalenter af andre ansatte i aktieselskabet end le- delsesmedlemmer som minimum over de seneste 5 regnskabsår, opstillet på en måde, der muliggør sammenligning. ► Enhver form for aflønning fra virksomheder, som tilhører den samme koncern, jf. SEL § 5, nr. 19. ► Antallet af aktier, tildelte eller tilbudte aktieoptioner og de væsentligste betingelser for udnyttelsen af rettighederne, herunder kursen på tildelingstidspunktet, datoen for udnyttelse og enhver ændring heraf.

1.

2.

SEL § 139b, stk. 3

► Oplysninger om brug af muligheden for at tilbagekræve variabel aflønning.

► Oplysninger om eventuelle afvigelser fra proceduren for gennemførelsen af vederlags- politikken, jf. SEL § 139a, stk. 1, nr. 5, og afvigelser fra selve vederlagspolitikken, jf. SEL § 139a, stk. 5, herunder en beskrivelse af de særlige omstændigheder og en angi- velse af de konkrete elementer i vederlagspolitikken, der er fraveget.

328 | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online