Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 for Industri D A/S

Ledelsesberetning

Ikke-finansielle forhold Transitionsrisici inkluderer den øgede klimaregulering, som fører til stigende markedsrisici, operatio- nelle risici og omdømmerisici. For koncernen fører transitionsrisici bl.a. til øgede omkostninger relateret til CO 2 -udledning og øgede omkostninger til at bringe sine produkter til markedet, samt risiko for negativ omtale i tilfælde af, at koncernen ikke møder sine klimamål, hvilket negativt kan påvirke koncernens ind- tjening. Koncernen har fokus på at reducere sit CO 2 -aftryk og har derfor i Danmark i 2024 indgået to fysiske po- wer purchase agreements (PPA'er) om køb af en samlet årlig grøn energimængde vindenergi på 12 GWh. Aftalerne trådte i kraft 1. oktober 2024, og forventes at dække 25 % af koncernens årlige elfor- brug i Danmark. Koncernen planlægger at indgå tilsvarende fysiske PPA'er i Sverige, Norge og Tyskland i løbet af 2026-2027.

Vi henviser til note 3 for yderligere information.

Finansielle risici

ÅRL § 99, stk. 3

Der indgår i note 44 en oversigt over, hvor i koncernregnskabet koncernens finansielle risici er omtalt.

Immaterielle nøgleressourcer 1

ÅRL § 99, stk. 2

(Tekst udeladt – se forklaringsnote).

Forsknings- og udviklingsaktiviteter 2

ÅRL § 99, stk. 1, nr. 6

Det er koncernens målsætning at være kundernes foretrukne totalleverandør af miljøvenlige ventilati- ons- og varmeanlæg. Dette er bl.a. udmøntet i en fokuseret indsats på forsknings- og udviklingsområ- det, der sigter mod at imødekomme kundernes fremtidige behov i relation til innovative tekniske løsnin- ger med høj driftssikkerhed, minimal miljøpåvirkning og lavest mulige omkostninger ved brugen af pro- dukterne. Det er intentionen, at investeringer i forskning og udvikling inden for de kommende 5 år skal udgøre ca. 2 % af omsætningen, og at der skal lanceres mindst én nyopfindelse eller nyudvikling inden for de vigtigste anlæg og processer hvert år. Nogle af de væsentligste produktmæssige nyudviklinger i 2025 har været udvikling og test af nye venti- lationssystemer til industrianlæg. Systemerne forventes færdigudviklet i løbet af 2026, hvorefter mar- kedsføring og salg kan påbegyndes. De nye systemer forventes at medføre betydelige konkurrence- mæssige fordele og dermed en væsentlig stigning i aktivitetsniveau og resultat for segmentet fra 2026. Koncernen har i 2025 afholdt 10.650 t.kr. (2024: 11.077 t.kr.) til forskning og udvikling, svarende til 1,1 % (2024: 1,4 %) af omsætningen, hvoraf 5.437 t.kr. (2024: 2.418 t.kr.) er aktiveret som udvik- lingsprojekter.

Usikkerhed vedrørende indregning og måling 3

ÅRL § 99, stk. 1, nr. 2

Koncernen har i 2025 rejst krav vedrørende mangelfuld levering mod en tidligere leverandør. Kravet er opgjort til 22 mio. kr. Kravet er ikke indregnet som et tilgodehavende, da aktivets eksistens er af- hængig af flere usikre fremtidige begivenheder. For yderligere information henvises til koncernregnska- bets note 39. De danske skattemyndigheder har i 2025 rejst to sager mod koncernen, dels en transfer pricing-sag og dels en sag vedrørende fradragsretten for visse specifikke omkostninger. I transfer pricing-sagen har skattemyndighederne sendt forhøjelseskorrektion til den danske skatteplig- tige indkomst for årene 2021-2024 på i alt 10.000 t.kr. Forhøjelsen er begrundet med, at skattemyn- dighederne vurderer, at visse omkostninger, afholdt af det danske moderselskab, reelt set vedrører ak- tiviteter i datterselskaberne i Sverige, Norge og Tyskland. Koncernen og dens rådgivere er uenige med skattemyndighederne i deres vurdering af rette omkost- ningsbærer og vurderer det derfor for sandsynligt, at koncernen vi få medhold i deres anke af skatteaf- gørelsen, som koncernen har sendt til Landsskatteretten. Samtidig vurderer koncernen, at en eventuel forhøjelse af den danske skattepligtige indkomst vil med- føre en tilsvarende korrektion af den skattepligtige indkomst i henholdsvis Sverige, Norge og Tyskland, hvorfor den samlede økonomiske effekt vurderes minimal, hvis skattemyndighederne — mod forvent- ning — skulle få medhold i deres skatteansættelse.

EY | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | 43

Made with FlippingBook - Share PDF online