Introduktion Denne illustrative årsrapport i overensstemmelse med IFRS-standarderne er tiltænkt som et praktisk op- slagsværk eller inspirationskilde til udarbejdelsen af en IFRS-årsrapport for en børsnoteret koncern i regnskabsklasse D. Der er for alle udstedere af finansielle instrumenter på regulerede markeder i EU krav om offentliggø- relse af de primære opgørelser med noter med XBRL-tags via iXBRL-teknologien. Den illustrative årsrap- portmodel er alene én af flere mulige illustrationer af anvendelsen af bestemmelserne i de internationale regnskabsstandarder samt kravene i IFRS-bekendtgørelsen.
Om publikationen
Årsrapporten er baseret på en fiktiv børsnoteret produktionsvirksomhed og kan således ikke anses for dækkende for alle virksomheder og alle regnskabsmæssige forhold og transaktioner i en IFRS- årsrapport, men er baseret på de konkrete forhold, der er forudsat ved udarbejdelsen. Den illustrative IFRS-årsrapport har til formål at illustrere flest mulige forhold. Ved udarbejdelsen har vi derfor tilstræbt at opfylde alle oplysningskrav vedrørende de forhold, der er forudsat at være til stede i Industri D A/S. Vi har ikke vurderet væsentligheden af de enkelte oplysninger i forhold til regnskabet som helhed. Brugere af denne publikation opfordres til at udarbejde virksomhedstilpassede noter. Transaktioner og begivenheder ud over dem, som er behandlet i publikationen, kan kræve yderligere op- lysninger i henhold til IFRS-standarderne og yderligere krav i årsregnskabsloven. Referencer angivet i venstre margin i årsrapporten er referencer til de konkrete bestemmelser, der be- skriver de specifikke oplysningskrav. Publikationen indeholder også forklaringsnoter, der forklarer grundlaget for oplysningerne/forhold eller adresserer andre oplysninger/forhold, som ikke er medtaget i denne illustrative IFRS-årsrapport. Der henvises i øvrigt til EY's International GAAP® Disclosure Check- list for en mere omfattende liste over IFRS-standardernes oplysningskrav, og til EY's Tjekliste til IFRS- bekendtgørelsen for de særlige danske tillægskrav. Anvendt regnskabspraksis er mere omfattende beskrevet end krævet af IFRS-standarderne for bedre at illustrere kravene til den regnskabsmæssige behandling. Enkelte noter indeholder desuden mere infor- mation end krævet i IFRS-standarderne. I disse tilfælde er dette anført i forklaringsnoterne på siden overfor. De talmæssige oplysninger i de primære opgørelser og i noterne er medtaget for bedre at illustrere kra- vene til indregning og måling samt præsentation og oplysning i IFRS-standarderne. Tallene er fiktive og afspejler derfor ikke faktiske forhold. Selvom det er tilstræbt at sikre indre sammenhænge, kan der være situationer, hvor disse ikke er til stede, eller hvor tal og sammenhænge ikke nødvendigvis er realistiske. Vi henviser i øvrigt til vores gratis danske publikation International regnskabsregulering i EU og danske årsrapporter, EY's praktiske guide for en dybdegående gennemgang og EY-fortolkning af de enkelte IFRS-standarder og fortolkningsbidrag. Derudover kan der findes yderligere guidance til IFRS- standarderne i vores gratis internationale publikation International GAAP® 2025 og vores internatio- nale illustrative IFRS-regnskab "Good Group (International) Limited", som kan findes på vores hjemme- side. De danske oplysningskrav til koncernregnskabsaflæggelse er i årsregnskabsloven reguleret i §§ 126- 128 a. Flere af disse oplysningskrav gælder også ved koncernregnskabsaflæggelse efter IFRS-standar- derne som godkendt af EU via IFRS-bekendtgørelsen. Årsregnskabsloven er opbygget, så disse koncern- regnskabskrav henviser til specifikke foranstående oplysningskrav, der gælder for virksomhedsregnska- ber i lovens forskellige regnskabsklasser. I denne publikation er der i koncernregnskabet refereret di- rekte til de specifikke oplysningskrav og ikke til koncernregnskabskravene. Kravene til redegørelser for virksomhedsledelse og krav til vederlagsrapporten for børsnoterede virk- somheder er beskrevet i appendiks til årsrapporten. Kravene til redegørelser for immaterielle nøgleres- sourcer, dataetik og politik for mangfoldighed er beskrevet i vores publikation Indsigt i årsregnskabslo- ven. Publikationen indeholder ikke en illustreret bæredygtighedsrapportering. Der henvises i stedet til vores Indsigt i bæredygtighedsrapportering for danske ikke-finansielle virksomheder. Du kan endvidere holde dig ajour med nyt om bæredygtighedsrapportering på vores hjemmeside. Publikationen indeholder hel- ler ikke en illustration af revisors erklæring på bæredygtighedsrapportering.
EY | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | 5
Made with FlippingBook - Share PDF online