Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 for Industri D A/S

Ledelsesberetning

Aktionærforhold

Udbytte

Det er Industri D A/S' udbyttepolitik, at aktionærerne skal opnå et afkast af deres investering i form af kursstigning og udbytte, der overstiger en risikofri investering i obligationer. Udbetaling af udbytte skal ske under hensyntagen til fornøden konsolidering af selskabet. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 83 kr. pr. aktie af 1.000 kr., svarende til 8 % af aktiekapitalen på 171 mio. kr. og dermed svarende til 17,6 % af årets re- sultat for koncernen. Årets udbytte udbetales automatisk via Værdipapircentralen umiddelbart efter ge- neralforsamlingen. Industri D A/S har som mål at udlodde mindst 10 % af koncernens resultat i udbytte for hvert af årene 2026-2030.

Bemyndigelser vedrørende selskabets aktiekapital

Bestyrelsen har bemyndigelse fra generalforsamlingen til at udvide selskabets aktiekapital. Bemyndi- gelsen udgør 17.100 aktier, svarende til 10 % af aktiekapitalen og er gældende indtil 1. marts 2026. Bestyrelsen kan i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse erhverve maksimalt nom. 17.100 t.kr. egne aktier, svarende til 10 % af aktiekapitalen, frem til 1. marts 2026. Egne aktier erhverves bl.a. med henblik på at kunne anvendes i det etablerede incitamentsprogram for koncernens direktion og ledende medarbejdere og som led i erhvervelsen af dattervirksomheder. Industri D A/S' beholdning af egne aktier udgør nominelt 1.700 t.kr. pr. 31. december 2025, svarende til 1,0 % af aktiekapitalen ultimo 2025.

ÅRL § 107a, stk. 1, nr. 4

Investor Relations (IR)

Industri D A/S' IR-politik koncentrerer sig om at have et højt informationsniveau og en vedvarende aktiv og åben dialog med investorer og analytikere samt at arbejde for at videregive omfattende information til aktiemarkedet om Industri D A/S' økonomiske og driftsmæssige forhold og strategier. IR-arrangementer tilstræbes afholdt med en stor grad af offentlighed, bl.a. ved online streaming af of- fentliggørelse af delårsrapporter og afvikling af online og fysiske møder for analytikere og investorer. Industri D A/S' IR-afdeling har ansvaret for at opretholde kontakten til investorerne og analytikerne gen- nem regelmæssige møder. I regnskabsåret afholdtes 25 online/fysiske møder, hvor mere end 1.000 in- vestorer og analytikere deltog. Industri D A/S har bestemte tidspunkter af året, hvor der ikke afholdes investormøder. Disse perioder kaldes IR-tavshed og starter tre uger før offentliggørelsen af regnskabsmeddelelser. Perioderne er an- ført i finanskalenderen.

EY | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | 51

Made with FlippingBook - Share PDF online