Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 for Industri D A/S

Den illustrative IFRS-årsrapport indeholder følgende appendiks:

1. Udvalgte eksempler – IFRS 12 Noteoplysninger vedrørende investeringer i andre virksomheder

2.

Totalindkomstopgørelse som én opgørelse

3. Pengestrømsopgørelse efter den direkte metode

4. Eksempler på væsentlig anvendt regnskabspraksis

5. Krav til redegørelse for god virksomhedsledelse

6.

Krav til vederlagsrapporten

7.

Anvendte forkortelser.

Væsentlige opdateringer i 2025

I den illustrative IFRS-årsrapport 2025 er der indarbejdet følgende væsentlige opdateringer:

► Note 1 omtaler de nye IFRS-standarder og IFRS IC-fortolkninger, der er obligatoriske for Industri D A/S for 2025. Det er ikke samtlige ændringer i disse nye standarder og fortolkningsbidrag, der er illustreret i denne illustrative IFRS-årsrapport. ► Eksempel på oplysninger om indgåede fysiske power purchase agreements (PPA'er), der regnskabs- mæssigt behandles som gensidigt bebyrdende aftaler. Oplysning omfatter omtale i ledelsesberet- ning, note 1 om anvendt regnskabspraksis, note 3 om klimarelaterede forhold og note 40 om kon- traktlige forpligtelser. ► Note 48 om ny regnskabsregulering omfatter ikke-ikrafttrådte IFRS-standarder og IFRS IC-for- tolkninger pr. 14. august 2025. Noten er i år udbygget med eksempel på en kvalitativ beskrivelse af en foreløbig analyse af effekten af den kommende IFRS 18 Præsentation og oplysninger i årsregn- skaber .

Nye IFRS-standarder og oplysningskrav

Den illustrative IFRS-årsrapport opfylder alle IFRS-standarder som godkendt af EU, der gælder for regn- skabsaflæggelse for 2025 for en virksomhed, der har kalenderårsregnskab samt yderligere krav i års- regnskabsloven. Indledningen til anvendt regnskabspraksis skal tilpasses, hvis modervirksomheden af- lægger årsrapport i henhold til årsregnskabsloven. Den illustrative IFRS-årsrapport er udarbejdet på baggrund af vedtagne IFRS- og IAS-standarder, IFRS IC- og SIC-fortolkninger gældende for regnskabsår, der begynder 1. januar 2025 eller senere. Års- rapporten indeholder ikke oplysninger m.v. efter IFRS 1 Førstegangsimplementering af IFRS om første- gangsanvendelse af IFRS-standarderne. Følgende ændringer til standarderne trådte i kraft for Industri D A/S for regnskabsåret 2025:

Ændringer til:

- IAS 21 Valutaomregning vedrørende manglende mulighed for omveksling af valuta.

Hvis en ændring har haft indflydelse på indregning og måling, er dette uddybet i note 1 til koncern- og årsregnskabet. Vi offentliggør kvartalsvis et overblik over nye og kommende ændringer til eksisterende IFRS-standarder og nye fortolkninger heraf, som kan findes på vores hjemmeside. I april 2024 offentliggjorde IASB IFRS 18, der erstatter IAS 1 Præsentation af årsregnskaber . Mens en del af IAS 1 er overført til IFRS 18 uden væsentlige ændringer, introducerer standarden nye krav til præ- sentation af resultatopgørelse, herunder nye krævede totaler og mellemtotaler og der introduceres nye krav til klassifikation af poster i resultatopgørelsen. Dertil introducerer standarden Management-defined Performance Measures og nye krav til aggregering og disaggregering af informationer i de primære op- gørelser og i noterne. IFRS 18 forventes at påvirke alle IFRS-aflæggere, og standarden træder i kraft for regnskabsår, der star- ter 1. januar 2027 eller senere. Der vil være mulighed for førtidsimplementering, når standarden er god- kendt til anvendelse i EU. For yderligere information henviser vi til vores Applying IFRS publikation A closer look at IFRS 18.

EY | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | 7

Made with FlippingBook - Share PDF online