Koncernregnskab 1. januar – 31. december
Noter 1
IAS 1.10(e)
1 Anvendt regnskabspraksis 2
Industri D A/S er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark. Den finansielle del af årsrapporten for pe- rioden 1. januar - 31. december 2025 omfatter både koncernregnskab for Industri D A/S og dets dat- tervirksomheder (koncernen) samt separat årsregnskab for modervirksomheden. Koncernregnskabet for Industri D A/S for 2025 aflægges i overensstemmelse med IFRS® Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven for klasse D-virksomheder. 3 Årsrapporten opfylder tillige IFRS Accounting Standards udstedt af International Accounting Standards Board (IASB). 4 Bestyrelse og direktion har den 22. februar 2026 behandlet og godkendt årsrapporten for 2025 for Industri D A/S. Årsrapporten forelægges til Industri D A/S' aktionærer til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 25. april 2026. 5
IAS 1.51(a)-(c)
IAS 1.16
IAS 10.17
Grundlag for udarbejdelse
IAS 1.112(a)
Koncernregnskabet præsenteres i danske kroner, der tillige er modervirksomhedens funktionelle va- luta, afrundet til nærmeste 1.000 kr. Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet nedenfor, er anvendt konsistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene. For standarder, der implementeres fremadrettet, korrigeres sammenlig- ningstallene ikke.
IAS 1.51(d)-(e)
iXBRL-rapportering 6
ESEF-reglerne
Industri D A/S har offentliggjort sin årsrapport i European Single Electronic Format (ESEF), xHTML, der kan åbnes af alle standardwebbrowsere. Årsrapporten er tagget ved brug af inline eXtensibel Business Reporting Language (iXBRL), der er i overensstemmelse med den delegerede forordning og ESEF- taksonomien. Årsrapporten, der er indsendt til Erhvervsstyrelsen, er i et XHTML-dokument sammen med specifikke tekniske filer, som alle er inkluderet i filen Industri-D-2025-12-31.zip.
Udtalelse om going concern 7
Bestyrelse, revisionsudvalg og direktion har i forbindelse med regnskabsaflæggelsen vurderet, hvorvidt det er velbegrundet, at going concern-forudsætningen lægges til grund. Bestyrelse, revisionsudvalg og direktion har konkluderet, at der ikke på regnskabsaflæggelsestidspunktet er faktorer, der giver anled- ning til tvivl om, hvorvidt koncernen og selskabet kan og vil fortsætte driften mindst frem til næste ba- lancedag. Konklusionen er foretaget på baggrund af kendskab til koncernen og selskabet, de skønnede fremtidsudsigter og de identificerede usikkerheder og risici, der knytter sig hertil (omtalt i ledelsesberet- ningen og note 44) samt efter gennemgang af budgetter, herunder forventningerne til likviditetsudvik- lingen og udviklingen i kapitalgrundlaget m.v., tilstedeværende kreditfaciliteter med tilhørende kontrakt- lige og forventede forfaldsperioder samt betingelser i øvrigt. Det anses således for rimeligt, sagligt og velbegrundet at lægge going concern-forudsætningen til grund for regnskabsaflæggelsen.
79 | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online