Forklaringsnoter
I henhold til IFRS 9 Finansielle instrumenter kan et sikringsforhold kun behandles efter de særlige bestemmelser for regnskabsmæssig sikring, hvis sikringsdokumentationen opfylder kravene i IFRS 9.6.4.1. Den del af værdireguleringen af et afledt finansielt instrument, som ikke indgår i et sikrings- forhold, præsenteres under finansielle poster. Afledte finansielle instrumenter, som ikke indgår i et sikringsforhold, skal klassificeres som et finansielt aktiv eller forpligtelse, der måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. An- vendes afledte finansielle instrumenter til økonomisk sikring, kan dagsværdiændringerne præsenteres som en del af den primære drift. Præsentationen af dagsværdiændringerne er et valg af regnskabspraksis. Hvis et sammensat instrument omfatter en hovedkontrakt, der ikke er et aktiv i henhold til IFRS 9, skal et indbygget afledt finansielt instrument adskilles fra hovedkontrakten og regn- skabsmæssigt behandles som et afledt finansielt instrument i henhold til IFRS 9, hvis og kun hvis: ► de økonomiske karakteristika og risici forbundet med det indbyggede afledte finan- sielle instrument ikke er nært forbundet med hovedkontraktens økonomiske karakteri- stika og risici ► et separat instrument med samme betingelser som det indbyggede afledte finansielle instrument opfylder definitionen på et afledt finansielt instrument ► det sammensatte instrument ikke måles til dagsværdi med indregning i resultatet af ændringer i dagsværdi (dvs. et afledt finansielt instrument, som er indbygget i en fi- nansiel forpligtelse målt til dagsværdi og med indregning i resultat af ændringer i dagsværdi, udskilles ikke). Konceptet om indbyggede afledte finansielle instrumenter finder kun anvendelse på finan- sielle forpligtelser og ikke-finansielle kontrakter. Indbyggede afledte finansielle instrumen- ter adskilles ikke fra hovedkontrakten for finansielle aktiver defineret i IFRS 9.4.1.1-4.1.5. I stedet finder kravene i IFRS 9 anvendelse på det sammensatte instrument i sin helhed.
IFRS 9.6.4.1
1.
IFRS 9.5.2.1, 5.3.1, 5.7.1
2.
IFRS 9.4.3.2-3
3.
88 | Illustrativ IFRS-årsrapport 2025 | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online