Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
De senere år har den såkaldte "straksafskrivning" af koncerngoodwill, der stammer fra overtagelse af en anden virksomhed, været stærkt kritiseret i såvel medier som i regnskabsfaglige kredse. Forslaget fjerner den mulighed, der i dag eksisterer for at "straksafskrive" koncerngoodwill direkte på egenkapitalen. Denne metode indebærer nem- lig, at regnskabsbruger ikke får mulighed for at vurdere forholdet mellem goodwill og afkast af investeringen i virk- somheden ligesom eventuelle fejltagelser, der skulle nedskrives over resultatet, ofte "drukner" i straksafskrivningen over egenkapitalen. Regnskabsbruger kan derfor ikke bedømme, om virksomhedens ledelse har disponeret fornuf- tigt ved at betale en merværdi — goodwill — ved erhvervelse af en anden virksomhed. Muligheden for at bedømme virksomhedens ledelse — forvaltningskontrol — anses for et centralt formål med årsregnskabet, jf. forslagets § 12, stk. 2. Fremover vil erhvervet goodwill, såvel aktivitets- som koncerngoodwill, derfor skulle indregnes som et aktiv og af- skrives over resultatopgørelsen. Hvor et aktie- eller anpartsselskab stiftes med indskud af en bestående personlig virksomhed, fastsættes ofte en goodwill, der i så fald skal behandles på samme måde. Men er det i stiftelsesgrund- laget forudsat, at der ikke skal vederlægges for goodwill, vil de nødvendige betingelser for at indregne goodwill ikke være til stede, dvs. konstatering af værdien af goodwill ved en kostpris. Forholdet ligner situationen i forslagets § 121, stk. 2, jf. § 123. Forslagets § 33, stk. 1, kræver ikke, men tillader indregning af visse immaterielle aktiver, selvom de er oparbejdet af virksomheden selv. Det drejer sig om internt oparbejdede immaterielle rettigheder, såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder. Kravet om pålidelighed gælder også ved indregning af rettigheder. Her er tale om rettigheder, der har opnået en vis beskyttelse, eller som er af en sådan beskaffenhed, at deres eksistens også beror på andre end virksomheden, fx de koncessionerende myndigheder. Det er her alene rettigheder, der tillades indregnet, og ikke andre typer immaterielle aktiver, fx internt oparbejdet goodwill. Forslaget udvider muligheden for at indregne rettigheder i forhold til gældende lovs §19, der kun tillader indregning af rettigheder, der er erhvervet mod vederlag. Også udviklingsprojekter kan indregnes. Her foreligger Regnskabsvejledning nr. 7, der i stort omfang svarer til IAS 38. Ressourcer medgået til "forskning" kan fortsat ikke indregnes som aktiv, men skal omkostningsføres over resul- tatopgørelsen. Indregningen af udviklingsprojekter skal ske systematisk og konsekvent og kan alene ske inden for rammerne af reglerne i klasse C, dvs. hvor udviklingsprojektet angår en proces eller et produkt, jf. forslagets § 83. Ved at markere særlige betingelser understreger forslaget dér, at man skal være særlig forsigtig ved anvendelse af bestemmelsen. Der er da i praksis også en tilbøjelighed til at kræve mere med hensyn til pålidelighed for immaterielle aktiver og i særdeleshed for internt oparbejdede aktiver, såsom udviklingsprojekter og rettigheder. Se bemærknin- gerne til forslagets § 83.
Muligheden for at undlade indregning af udviklingsprojekter gælder ikke blot projekter, der udvikles i virksomheden, men også projekter, der for virksomhedens regning udvikles af en anden virksomhed ("outsourcing").
Andre immaterielle aktiver, der er oparbejdede af virksomhedens selv, kan ikke indregnes. Denne begrænsning skyl- des, at indregning i et vist omfang ikke er tilladt efter direktiverne og samtidig heller ikke accepteres internationalt. Ofte vil sådanne aktiver heller ikke kunne måles pålideligt. Men målbarheden er utvivlsomt større, end praksis kunne tyde på, og der arbejdes på at forøge mulighederne for indregning. Vælger virksomheden at indregne rettigheder, er tidspunktet for indregning principielt det tidspunkt, hvor virksomheden opnår rettigheden. Dette sker fx for pa- tenters og varemærkers vedkommende på tidspunktet for registrering i Patent- og Varemærkestyrelsen eller anden lignende institution, der beskytter virksomhedens rettighed. Koncessioner opnås på tidspunktet for tildelingen. Lig- ger der en udviklingsaktivitet til grund for opnåelsen af rettighederne, vil der være tale om et udviklingsprojekt, som kan — for klasse C og D skal — aktiveres. Målingen af rettigheder på indregningstidspunktet sker til kostpris, dvs. som minimum til direkte medgåede omkost- ninger, jf. § 40. Indirekte medgåede omkostninger skal indregnes i kostprisen, hvis virksomheden omfattes af klasse C, jf. § 82. Afskrivningen af immaterielle aktiver påbegyndes i det år, indregningen sker, og foregår over brugstiden, dog ikke længere end 20 år. Der er nedskrivningspligt, hvis genindvindingsværdien er lavere end den regnskabs- mæssige værdi, jf. forslagets § 42, medens det ikke er tilladt at opskrive værdien, jf. forslagets § 41.
1012 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease