Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Generelt er denne mulighed for at aktivere ikke tiltænkt at gå videre end den aktiveringspligt, som findes i IAS 38. I IAS 38 er der allerede foretaget afgrænsninger af, hvad der kan indregnes under hensyntagen til pålideligheden. Vælger virksomheden at indregne disse internt oparbejdede aktiver, skal det ske systematisk og konsekvent, så alle rettigheder, der kan måles pålideligt, indregnes. Stk. 2 omhandler indregning af forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser. Det er nyt, at der opstilles generelle indregningskriterier for forpligtelser. Indregningskriterierne får den konsekvens, at alle forpligtelser, der opfylder indregningskriterierne, skal indregnes. Tilsvarende indebærer indregningskriterierne, at muligheden for at indregne ikke-forpligtelser fjernes. En virksomheds tildeling af aktieoptioner til selskabets ledelse eller medarbejdere er et andet eksempel på en for- pligtelse, der skal indregnes, hvis værdien af forpligtelsen kan opgøres pålideligt. Se også forslagets § 69, der inde- bærer, at sådanne aktieoptioner til ledelsen skal omtales yderligere i noterne. Stk. 3 markerer den ene del af forsigtighedsgrundsætningen i gældende lovs § 26, stk. 1, nr. 3, der implementerer 4. direktivs artikel 31, stk. 1, litra c, litra bb og cc. Denne del af forsigtighedsprincippet angår indregning og måling af aktiver og forpligtelser og tjener til, at sikre regnskabsbrugerne mod for optimistiske værdiansættelser, hvor der som følge af forholdets natur kan være tvivl. Princippet har altid været anset for en nødvendighed for at moderere lederes og ejeres tendens til overoptimisme, og for at beskytte kreditorerne mod, at ejerne får udbetalt for stort et udbytte.
Forslagets § 49 implementerer den anden del af forsigtighedsgrundsætningen ved at regulere, hvilke værdistignin- ger, der kan indregnes som indtægt i resultatopgørelsen.
Det er væsentligt at præcisere, at stk. 3 indebærer, at der skal tages hensyn til alle forudsigelige risici og tab, som er opstået i løbet af regnskabsåret, men som først viser sig efter balancedagen. Der er derfor ikke tale om, at be- stemmelsen kræver — endsige giver mulighed for — at indregne omkostninger, der vedrører fremtiden. Bestemmel- sen er således i fuld overensstemmelse med periodiseringsprincippet i § 13, stk. 1, nr. 6. Det er således fortsat ikke tilladt at indregne fx risici for ændringer i valutakurser. Sådanne reservationer til fremtidige omkostninger kan ske ved at danne en reserve som en særlig post på egenkapitalen.
Uanset stk. 3 ikke omtaler værdistigninger, som først viser sig efter balancedagen, men som klart er indtruffet i regnskabsåret, vil sådanne værdistigninger som følge af det generelle periodiseringsprincip påvirke årsrapporten.
Den gældende lovs § 38, som implementerer 4. direktivs artikel 38 indebærer, at materielle anlægsaktiver samt råvarer og hjælpemidler, hvis værdi er nogenlunde konstant, og som løbende fornys, kan måles til en konstant værdi fra år til år. Her er tale om en særlig undtagelse til de generelle regler om indregning og måling af aktiver hver for sig, jf. forslagets § 13, stk. 1, nr. 8. Da undtagelsen i overensstemmelse med 4. direktiv kun kan anvendes på ube- tydelige poster, er den overflødig, jf. forslagets § 13, stk. 1, nr. 3. Forekommer en sådan ubetydelig post med kon- stant værdi, kan virksomheden altså fortsat undlade at foretage værdireguleringer m.v. også uden en særlig tilla- delse i loven, medmindre der forekommer flere sådanne poster, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., hvorefter flere forhold, som tilsammen ikke er ubetydelige, skal behandles som betydelige forhold.
Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 § 33, stk. 1, affattes således:
»Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, selv om virksomheden har alle væsentlige risici og fordele for- bundet med ejendomsretten over aktivet. Virksomheden kan endvidere undlade at indregne udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver.«
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1013
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease