Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Udgangspunktet er, at ikke indbetalt virksomhedskapital i kapitalselskaber (aktie- og anpartsselskaber m.v.) skal be- tragtes som et aktiv i virksomheden. Dette følger af den generelle definition på aktiver i årsregnskabslovens bilag 1, C, 1. Aktiver er således ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 33 indeholder krav om indregning af aktiver. Et aktiv skal her- efter indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Indregning og måling af ikke indbetalt virksomhedskapital skal foretages efter lovens almindelige bestemmelser for indregning og måling af aktiver.

Efter den foreslåede nye § 35 b kan tilgodehavendet præsenteres som en bruttopostering i balancen (bruttopræ- sentation), jf. stk. 1. nr. 1, eller som en nettopostering under egenkapitalen (nettopræsentation), jf. stk. 1, nr. 2.

De internationale regnskabsstandarder (IFRS) omtaler ikke specifikt kapitaludvidelser, som ikke indbetales straks. Definitionerne i IFRS svarer i det store og hele til definitionerne i årsregnskabsloven, og det må antages, at udgangs- punktet her er bruttopræsentation. Udkastet til en international regnskabsstandard for små og mellemstore virk- somheder lægger derimod op til, at man i denne type virksomheder skal anvende nettopræsentation. Da den regnskabsmæssige behandling af ikke indbetalt virksomhedskapital ikke er endelig afklaret internationalt, og da såvel brutto- som nettopræsentation indebærer fordele og ulemper, foreslås det i stk. 1, at virksomhederne kan vælge mellem at indregne ikke indbetalt virksomhedskapital som en bruttopostering i balancen, jf. nr. 1, eller som en nettopostering under egenkapitalen, jf. nr. 2.

Virksomheden bør anvende den præsentation, som bedst afspejler betingelserne for den ikke indbetalte kapital. Herunder skal der tages hensyn til, om værdien af tilgodehavendet kan måles pålideligt.

I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at opgøre det beløb, der skal indregnes som et aktiv, ved bruttopræsentation. Det skyldes, at der reelt er tale om et rentefrit lån. Det kan derfor i nogle tilfælde være vanskeligt at opgøre værdien af dette pålideligt. Dette er primært tilfældet, når indbetalingstidspunktet ikke kendes. Derfor giver forslaget mulighed for, at virksomheden i stedet kan indregne ikke indbetalt virksomhedskapital som en nettopostering under egenkapitalen (nettopræsentation). Når tilgodehavendet vises netto, påvirkes den samlede egenkapital ikke, før midlerne er indbetalt. Indbetaling af virksomhedskapital indregnes fuldt ud, så kapitalforhøjel- sen fremgår tydeligt i balancen. Samtidig fratrækkes der dog under egenkapitalen et beløb svarende til den kapital, som ikke er indbetalt. Regnskabsskemaerne i bilag 2, 1. skema for balance i kontoform og 2. skema for balance i beretningsform, indehol- der allerede nu posten »Krav på indbetaling af virksomhedskapital« under Omsætningsaktiver, II Tilgodehavender, post 6. Denne post er alene relevant ved bruttopræsentation.

Posten »Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital« findes derimod ikke i regnskabsskemaerne i dag. Denne post foreslås derfor indført i forslagets § 1, nr. 37 og 38.

Bestemmelsen i stk. 2 finder anvendelse for virksomheder, som anvender bruttopræsentation. Bestemmelsen er udformet efter samme model som den foreslåede § 35 a, stk. 1. Når et selskab giver henstand med indbetaling af selskabskapitalen, er der i realiteten tale om et lån til kapitalejerne. De samme synspunkter, som er anført i bemærk- ningerne til § 35 a, stk. 1, gør sig derfor også gældende her.

Ligesom reserven for andre lån m.v. til kapitalejere kan denne reserve således ikke overføres til selskabskapitalen.

Når tilgodehavendet hos kapitalejerne indregnes som et aktiv i balancen, forøges egenkapitalen, og det fremgår tydeligt for regnskabsbrugerne, at der er tale om midler, som er til virksomhedens rådighed.

Det samlede beløb, som ikke er indbetalt, skal fratrækkes de reserver, som kan benyttes til udbytte.

1026 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease