Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Bestemmelsen i stk. 3 finder anvendelse for virksomheder, som anvender nettopræsentation. Bestemmelsen sikrer, at der er de samme krav til binding, uanset om en virksomhed vælger brutto- eller nettopræsentation.

Ved nettopræsentation fratrækkes den manglende indbetaling direkte i virksomhedskapitalen. Reserven for ikke indbetalt kapital består herefter alene af den manglende indbetalte selskabskapital.

§ 35 b, som er placeret i regnskabsklasse B (små virksomheder), vil tillige gælde for virksomheder omfattet af regn- skabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og D (statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdi- papirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land) via henvisningsreglerne i henholdsvis § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1.

Bestemmelsen vil tillige gælde for udarbejdelse af koncernregnskab via den gældende henvisning i § 119, stk. 1. Kravene om binding er dog ikke relevante for koncernregnskabet, jf. § 18, stk. 3.

Ændret ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 § 35 b, stk. 1, affattes således:

»Aktie- og anpartsselskaber, hvori den tegnede virksomhedskapital og en eventuel overkurs ikke er fuldt indbetalt, skal

1) indregne ikke indbetalt virksomhedskapital og ikke indbetalt overkurs som et tilgodehavende, jf. definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, jf. stk. 2, eller 2) uanset definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, fratrække et beløb svarende til ikke indbetalt virksomhedskapital og en eventuelt ikke indbetalt overkurs tydeligt under henholdsvis virksomhedskapitalen og overkursen, jf. stk. 3.«

Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 35 b, stk. 1, vedrører ikke indbetalt virksomhedskapital.

Ændringen til § 35 b — samt til skema 1 og 2 i bilag 2 — er en konsekvens af, at det foreslås at ændre selskabslovens § 33, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, således, at det ikke længere skal være et krav, at hele over- kursen indbetales straks ved tegning af nye anparter i et anpartsselskab. Det er vurderet hensigtsmæssigt, at der skal etableres en reserve tilsvarende den ikke indbetalte overkurs. Herved sikres det, at overkursen ikke kan anvendes til udbytte eller lignende, før den er indbetalt. Dette svarer til den eksi- sterende reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital.

Det foreslås på baggrund heraf, at § 35 b, stk. 1, ændres i overensstemmelse hermed.

De hidtidige gældende bemærkninger til § 35 b, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til § 35 b, stk. 1: Folketingsti- dende 2008-9, A (1. samling), (L 171 som fremsat, side 5680 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Ændret ved lov nr. 616 af 12. juni 2013 I § 35 b, stk. 2 og 3, indsættes efter »virksomhedskapital«: »og overkurs« og efter »virksomhedskapitalen«: »og overkursen«.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1027

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease