Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
De internationale regnskabsstandarder (IFRS) omtaler ikke specifikt kapitaludvidelser, som ikke straks indbetales. Definitionerne i IFRS - herunder definitionen af aktiver – svarer i det store og hele til definitionerne i årsregnskabslo- ven, og det antages derfor, at udgangspunktet i IFRS er bruttopræsentation som beskrevet i § 35 b, stk. 2. Den internationale regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder (IFRS for SME) indeholder derimod i stan- dardens afsnit 22.7 et krav om, at de omfattede virksomheder skal anvende nettopræsentation som beskrevet i § 35 b, stk. 3. Da § 35 b blev indsat i årsregnskabsloven, var den regnskabsmæssige behandling af ikke indbetalt virksomhedska- pital og ikke indbetalt overkurs ikke afklaret i EU, og derfor blev både brutto- og nettopræsentation tilladt i § 35 b. I forbindelse med efterfølgende drøftelser med EU-Kommissionen er det afklaret, at brug af nettopræsentation for- mentlig ikke kan rummes indenfor regnskabsdirektivet, og metoden kan derfor ikke bibeholdes i årsregnskabsloven.
Det foreslås derfor at nyaffatte § 35 b, så bestemmelsen alene tillader, at virksomheden præsenterer ikke-indbetalt virksomhedskapital og ikke indbetalt overkurs efter den såkaldte bruttometode.
Efter det foreslåede stk. 1 skal aktie- og anpartsselskaber indregne ikke-indbetalt virksomhedskapital og ikke-indbe- talt overkurs som et tilgodehavende.
I det foreslåede stk. 2 bestemmes det, at en virksomhed skal omklassificere et beløb svarende til ikke-indbetalt virk- somhedskapital og overkurs fra posten »Overført overskud« eller en anden post, der kan anvendes til udbytte under egenkapitalen, til posten »Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital og overkurs«. Denne reserve kan ikke eli- mineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang virksomhedskapitalen og overkursen indbetales til virksomheden. Den krævede indregning og præsentation af tilgodehavendet i henhold til stk. 1 og 2 er udtryk for en bruttopræsen- tation. Fordelen ved bruttometoden er, at tilgodehavendet hos kapitalejerne indregnes som et aktiv i balancen, hvor- ved egenkapitalen forøges. Samtidig fremgår det tydeligt for regnskabsbrugeren, at der er tale om midler, som endnu ikke er indbetalt til virksomheden, og hvor der derfor er en kreditrisiko. Det samlede beløb, der ikke er indbe- talt, skal fratrækkes de reserver, som kan anvendes til udbytte. Tilgodehavendet fra ikke indbetalt virksomhedskapital skal ikke forrentes, og der kan gå lang tid, inden beløbet bliver indbetalt. Tilgodehavendet er imidlertid et anfordringstilgodehavende, men det faktiske betalingstidspunkt vil være højst usikkert. Dette indebærer, at tilgodehavendet skal måles til kurs 100, dog med nedskrivning, hvis debitors kreditværdighed er reduceret.
Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 I § 35 b, stk. 1, indsættes efter »Aktie- og anpartsselskaber«: »og partnerselskaber«.
Lovbemærkninger Efter § 35 b, stk. 1, skal aktie- og anpartsselskaber, hvori den tegnede virksomhedskapital og en eventuel overkurs ikke er fuldt indbetalt, indregne ikke-indbetalt virksomhedskapital og ikke-indbetalt overkurs som et tilgodehavende, jf. definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1. Efter selskabslovens § 358 finder selskabslovens regler om aktieselskaber med de fornødne tilpasninger anvendelse på partnerselskaber. Årsregnskabsloven følger det samme princip, selvom der ikke eksisterer en tilsvarende konkret bestemmelse i årsregnskabsloven, som regulerer dette.
Det foreslås i § 35 b, stk. 1, at »Aktie- og anpartsselskaber« ændres til »Aktie- og anpartsselskaber samt partner- selskaber«.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1029
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease