Kapitel 5 Ledelsesberetning
Følgende lovpligtige redegørelser tillades offentliggjort som en supplerende beretning:
Redegørelser, der kan offentliggøres som en supplerende beretning
Samfundsansvar, jf. § 99 a, stk. 5, nr. 1
►
► Betalinger til myndigheder, jf. § 99 c, stk. 5, nr. 1.
Hvis ovenstående redegørelser vælges offentliggjort som en supplerende beretning, skal der i le- delsesberetningen henvises til den supplerende beretning.
Bestemmelserne om bæredygtighedsrapporteringen, som med tiden erstatter redegørelsen for samfundsansvar, viderefører ikke den nuværende mulighed for at placere rapporteringen i en sup- plerende beretning til årsrapporten, som det er tilfældet med redegørelsen for samfundsansvar i dens nuværende form. Se yderligere om de specifikke krav til indholdet af redegørelserne for samfundsansvar og betalin- ger til myndigheder, samt bæredygtighedsrapporteringen i kapitel 6 Ledelsesberetningens rede- gørelser om bæredygtighed og andre lovpligtige redegørelser . Det er ikke acceptabelt, hvis virksomheden i en supplerende beretning giver en mere positiv omtale af et forhold, end der for eksempel er omtalt i ledelsesberetningen, eller at datakvaliteten af tal- informationer i en supplerende beretning er markant lavere end årsregnskabets øvrige tal, uden at dette fremgår af afsnittet om datagrundlag/anvendt regnskabspraksis.
Der må heller ikke anvendes forskellige data til beskrivelse af det samme forhold i en supplerende beretning og i ledelsesberetningen.
Dette stiller krav til øget koordinering i virksomheden og øgede krav til dokumentationen i de virk- somheder, der ønsker at indarbejde en supplerende beretning i årsrapporten.
Kvalitetskrav og grundlæggende forudsætninger
Supplerende beretninger skal opfylde kvalitetskravene i loven (krav om relevans, pålidelighed og sammenlignelighed) med de lempelser, der følger af forholdets natur samt opfylde lovens grund- læggende forudsætninger, jf. omtale i kapitel 3 Grundlæggende krav til årsrapporten .
Relevans, pålidelighed og sammen- lignelighed
Herudover indeholder loven ingen detailbestemmelser, der regulerer indholdet og formen af de supplerende beretninger. Kvalitetskravene kan sandsynligvis kun opfyldes i mindre omfang end kravene til indregning og måling af aktiver og forpligtelser, men der vil være en del lighedspunkter i forhold til ledelsesberetningen. En række supplerende beretninger udarbejdes ofte af medarbejdere, som ikke er direkte involveret i udarbejdelsen af den finansielle del af årsrapporten. Dette vil medføre et behov for at sikre, at der er en rød tråd mellem årsrapportens enkelte elementer. Der er desuden tale om frivillige beretninger, hvor det er ledelsen, der foretager et valg af de informationer, der indgår i den supplerende beretning. Disse valg kan ofte være styrende for det billede, der gives af virksomheden i den supplerende beretning. Det anses derfor for en fordel, at lovens grundlæggende forudsætninger for regnskabsrapporte- ring også anvendes ved udarbejdelsen af de supplerende beretninger og dermed har en afsmit- tende effekt også på beretninger, som ikke er en del af årsregnskabet. Det er ikke alle lovens grundlæggende forudsætninger, der er lige relevante i forhold til ikke-finan- sielle rapporteringer, men forudsætninger som klarhed, substans, væsentlighed, neutralitet og reel kontinuitet vil typisk være helt centrale. Man bør særligt være opmærksom på begrebet klar- hed, forstået som kortfattet og præcis, og på begrebet neutralitet, dækkende over at en supple- rende beretning skal være afbalanceret, give både positive og negative informationer og ikke må være tendentiøs.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 103
.
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease