Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Begrebet dagsværdi defineres i bilag 1, D, nr. 2, som det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter. Bortset fra på anskaffelsestidspunktet, vil historiske kostpriser derfor ikke udtrykke dagsværdien. I Norge benyttes synonymt med dagsværdi udtrykket "vir- kelig verdi" og i internationale regnskabsstandarder "fair value". Opgørelsen af dagsværdien er en proces, der tilsigter at finde den reelle salgsværdi af aktiver og forpligtelser. Pro- cessen beskrives i stk. 1, 2.-4. pkt. Kan der ikke konstateres en salgsværdi på et velfungerende marked, og kan der ikke beregnes en rimeligt pålidelig tilnærmet salgsværdi for aktiver eller forpligtelser eller disses enkelte bestand- dele, skal de finansielle aktiver og forpligtelser måles efter hovedreglen for måling af aktiver og forpligtelser i forsla- gets § 36, dvs. henholdsvis kostpris og nettorealisationsværdi. Dagsværdi er således ikke et fast målegrundlag, men snarere en målsætning og proces, der gennemføres af virk- somheden for at nå frem til det mest relevante — og samtidig efter omstændighederne mest pålidelige — målegrund- lag for aktivet henholdsvis forpligtelsen. Skal aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, benyttes salgsværdien på markedet, hvis markedet er velfunge- rende. For mange finansielle aktiver og forpligtelser eksisterer velfungerende markeder — f. eks. en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads — som løbende fastsætter værdier for disse. Det gælder bl.a. for aktivernes vedkom- mende børsnoterede aktier og obligationer, fastforrentede pantebreve, valutabeholdninger, futures og optioner. For forpligtelsernes vedkommende er der navnlig tale om obligationslån, fastforrentede pante- og gældsbreve, "com- mercial papers", futures og optioner og forpligtelser til at levere råvarer, der er noteret på en varebørs. I de situationer, hvor der ikke eksisterer et velfungerende marked, skal virksomheden efter bedste evne benytte alternative grundlag til at måle værdierne til tilnærmet salgsværdi. Det er ikke muligt éntydigt at pege på den bedste metode, men et finansielt instrument vil fx ofte kunne måles til en diskonteret værdi med enten markedsrenten (nutidsværdien) eller den fastsatte rente (matematisk kursværdi) som diskonteringsfaktor. For finansielle virksom- heder, fx forsikringsvirksomheder, der ikke er omfattet af forslaget, består anerkendte metoder, der i visse sam- menhænge kan anvendes på virksomheder omfattet af lovforslaget. En nærmere regulering af dagsværdibegrebet bør ske ved udstedelse af standarder, jf. forslagets § 136. Virksomhedens obligationsgæld vil skulle reguleres til dagsværdi i de tilfælde, hvor virksomheden har til hensigt at opnå gevinster ved løbende konvertering af lånene. Har virksomheden ingen overvejelser om at opnå gevinster ved konvertering, er der ikke tale om en handels- eller spekulationssituation. Gældsforpligtelsen skal i stedet reguleres til amortiseret kostpris efter stk. 2. Stk. 2 fastsætter ligeledes som nyt, at de finansielle aktiver, som virksomheden agter at beholde til udløb, efter første indregning måles til amortiseret kostpris. Finansielle forpligtelser, som virksomheden ikke vil indfri, videre- sælge eller frigøre sig fra inden forpligtelsens fastsatte udløb, skal efter første indregning ligeledes måles til amorti- seret kostpris. Se definitionen heraf i bilag 1, D, nr. 1. Kravet om måling til amortiseret kostpris retter sig primært mod finansielle anlægsaktiver og langfristede forpligtel- ser. Metoden indebærer, at et finansielt aktiv indregnes til anskaffelsesprisen med tillæg eller fradrag af de værdi- bevægelser, der fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Dette vil betyde en løbende indregning af kursgevinst eller -tab fra det finansielle aktivs aktuelle værdi på anskaffelsestidspunktet op til eller ned mod kurs pari på tidspunktet for aktivets udløb. Normalt – som også fremhævet af IAS 39 — beregnes bevægelserne på basis af en konstant effektiv rente. De årlige ændringer af kursværdien som følge af løbetidsforkortelsen (matematisk kursre- gulering) opgøres på grundlag af anskaffelsesbeløbet, som hvert år reguleres i takt med forkortelsen af restløbeti- den. Hvor der ikke forekommer sådanne værdibevægelser, fx i værdipapirer med variabel rente, er beregningen ukom- pliceret, fordi der ikke skal tillægges eller fradrages værdibevægelser. Her bliver der i realiteten tale om måling til kostpris eller nettorealisationsværdi. For fx kortfristede tilgodehavender fra salg eller tjenesteydelser vil kravet om amortiseret kostpris ikke medføre reelle ændringer i gældende regnskabspraksis.
1034 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease