Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
De omhandlede vederlag vil være vederlag, som er betinget af en eller flere begivenheder efter køb eller salg af en dattervirksomhed. Eksempler kan være, at der ved køb af en dattervirksomhed skal betales et ekstra vederlag, hvis dattervirksomheden får en særlig positiv udvikling, ligesom vederlaget kan blive mindre end forventet, hvis datter- virksomheden ikke udvikler sig så positivt som forudsat. Betingelserne kan både være generelle i forhold til udviklin- gen, men kan også vedrøre forhold såsom bestemte kunders køb i en periode efter overtagelsen.
Det betingede vederlag måles ved første indregning til kostpris. Efterfølgende ændringer i forventningerne til veder- laget skal anses som ændringer i skøn og indregnes løbende.
Hvis vederlaget først kommer til betaling efter en længere periode, skal der ske tilbagediskontering af værdien til nutidsværdi.
Den foreslåede § 37, stk. 3, nr. 6, omfatter råvarekontrakter, som er indgået med henblik på at overtage aktivet og anvende dette i virksomhedens drift. Eksempler kunne være en saftfabriks kontrakter om køb af appelsiner eller et stålværks kontrakter om køb af jernmalm. Afgørende er, at formålet med kontrakten er at få leveret varen og ikke at afregne kontrakten kontant.
Forslaget medfører, at de kontrakter, som er omfattet af nr. 6, som udgangspunkt ikke indregnes i balancen. Kon- trakten skal dog indregnes, hvis den er tabsgivende, jf. § 47.
Kontrakter, som alene giver ret og pligt til leverancer af varer, opfylder ikke definitionen på et finansielt instrument og er således ikke omfattet af § 37.
Forslaget gennemfører det nye regnskabsdirektivs artikel 8, stk. 2. Bestemmelsen skal gennemføres, da dette er et krav, når artikel 8, stk. 1, er gennemført. Sidstnævnte direktivbestemmelse er som tidligere nævnt gennemført i årsregnskabslovens § 37, stk. 1.
Forslaget følger samme model, som findes i den internationale regnskabsstandard IAS 39, afsnit 5, sammenholdt med IAS 37, afsnit 1.
Forslagets § 37, stk. 3, nr. 7, omfatter andre finansielle instrumenter med sådanne særlige egenskaber, at instru- menterne i overensstemmelse med, hvad der er almindeligt accepteret, indregnes og måles anderledes end andre finansielle instrumenter. Disse finansielle instrumenter skal således heller ikke måles løbende til dagsværdi. Udgangs- punktet er her måling til kostpris. Der er tale om en generel bestemmelse, som skal tage højde for den løbende udvikling i forhold til nye finansielle instrumenter og på regnskabsområdet. Der udvikles løbende nye finansielle instrumenter, og disse kan afvige væ- sentligt fra de tidligere kendte instrumenter. Normalt kan nye typer finansielle instrumenter indregnes og måles efter lovens almindelige regler. Dog kan der opstå situationer, hvor de almindelige regler ikke er hensigtsmæssige til at give et retvisende billede af de pågældende finansielle instrumenter.
Her vil regnskabspraksis, som beskrevet i de internationale regnskabsstandarder, IFRS, udvikle en hensigtsmæssig praksis for den regnskabsmæssige behandling.
Det foreslåede nr. 7 specificerer således ikke nærmere, hvilke finansielle instrumenter der er tale om, men angiver en række karakteristika for de pågældende instrumenter. Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, der som nævnt skal fortolkes i lyset af den løbende udvikling på regnskabsområdet, herunder den løbende udvikling i de internatio- nale regnskabsstandarder, IFRS. IAS 39, afsnit 2, indeholder således en specifikation af, hvilke finansielle instrumen- ter som ikke måles efter de almindelige regler for finansielle instrumenter.
Det foreslåede nr. 7 medfører således, at fx leasingkontrakter ikke skal betragtes som finansielle instrumenter med krav om indregning til dagsværdi. Dette følger af IAS 39, afsnit 2, litra b.
1038 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease