Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Således som de gældende bestemmelser i § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, er formuleret, vil den nye § 37 a blive omfattet af de bestemmelser i loven, som gælder for regnskabsklasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 37 a ændres »Finansielle aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf kan uanset § 37, stk. 2,« til: »Aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf kan«.
Lovbemærkninger § 37 a giver mulighed for, at virksomheder kan måle finansielle aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf til dagsværdi, hvis de er effektivt sikret af et sikringsinstrument, der skal måles til dagsværdi. Dette gælder ifølge be- stemmelsen uanset § 37, stk. 2, der kræver, at visse finansielle aktiver og forpligtelser skal måles til amortiseret kostpris.
Bestemmelsen i § 37 a blev indsat ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 og var en implementering af medlemslandsoptio- nen i artikel 8, stk. 5, i regnskabsdirektivet.
Det foreslås, at § 37 a ændres, så bestemmelsen udvides til at omfatte alle aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf, som er effektivt sikret af et sikringsinstrument, og at henvisningen til § 37, stk. 2, udgår.
Den foreslåede ændring skyldes, at artikel 8, stk. 5, i regnskabsdirektivet ikke er begrænset til finansielle aktiver og forpligtelser, der er effektivt sikret. Efter direktivbestemmelsen kan denne således også anvendes på ikke-finansielle aktiver, som fx et varelager, som er sikret ved en råvarekontrakt, og på ikke-finansielle forpligtelser. Artikel 8, stk. 5, i regnskabsdirektivet er baseret på den internationale regnskabsstandard IAS 39, Finansielle instru- menter: Indregning og måling. IAS 39 indeholder forholdsvis restriktive regler for, hvornår sikring af ikke-finansielle aktiver og forpligtelser kan finde sted, herunder hvilke delelementer af sådanne aktiver og forpligtelser som kan sikres. IAS 39 blev med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018, erstattet af den internationale regnskabsstandard IFRS 9: Finansielle instrumenter. Reglerne om sikring af ikke-finansielle aktiver og forpligtelser er lempet i IFRS 9 i forhold til IAS 39. Årsregnskabslo- ven har hidtil været fortolket lempeligere i forhold til kravene i IAS 39 for så vidt angår standardens dokumentati- onskrav i forbindelse med sikring. Det vil fortsat være muligt at anvende den hidtidige praksis i forhold til sikring, men IFRS 9 er også fundet egnet til at udfylde § 37 a, for så vidt angår sikring af ikke-finansielle aktiver og forplig- telser.
Et valg af IFRS 9 til at udfylde lovens rammer, vil dog være et valg af regnskabspraksis. Dette indebærer, at valget skal være systematisk og konsekvent og omfatte alle de områder, hvor valg af IFRS 9 efter lovens ordlyd er muligt.
Henvisningen til § 37, stk. 2, der foreslås at udgå, omhandler kun finansielle aktiver og forpligtelser og anses derfor ikke længere som relevant.
I visse tilfælde sikres et aktiv, som i henhold til lovens almindelige bestemmelser skal måles til kostpris, af et afledt finansielt instrument, som i henhold til lovens § 37, stk. 1, skal måles til dagsværdi. I de situationer er der tale om to forskellige målegrundlag. Formålet med sikring af dagsværdien på et aktiv er dog netop at sikre mod de løbende udsving i dagsværdien, og dette skal afspejles i regnskabet. Når både det sikrede og sikringsinstrumentet kan måles til dagsværdi, opvejes tab på det ene af gevinst på det andet, og der er således en effektiv regnskabsmæssig sikring, og regnskabet påvirkes ikke af udsving i dagsværdien.
1042 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease