Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Eliminering af den målemæssige asymmetri, der opstår ved, at et aktiv eller en forpligtelse måles til kostpris, mens sikringsinstrumentet måles til dagsværdi, er relevant for både finansielle og ikke-finansielle aktiver og forpligtelser, hvorfor det findes hensigtsmæssigt at foreslå en udvidelse af anvendelsesområdet for § 37 a i overensstemmelse med direktivbestemmelsen. Forslaget medfører, at også sikrede ikke-finansielle aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf kan måles til dags- værdi, uanset om årsregnskabsloven indeholder generel hjemmel for måling til dagsværdi for den pågældende type aktiv eller forpligtelse. Dette medfører fx, at en virksomhed, som sikrer værdien af sin varebeholdning, med den foreslåede ændring kan måle varebeholdningen til dagsværdi, når sikringen sker med et afledt finansielt instrument, som i henhold til § 37, stk. 1, skal måles til dagsværdi. Forslaget medfører endvidere, at ved sikring af bestanddele af et ikke-finansielt aktiv kan måling af den eller de sikrede bestanddele ske til dagsværdi, uden at den resterende del af aktivet eller øvrige aktiver i samme kategori, som ikke er sikret, også skal måles til dagsværdi. Dette indebærer fx, at hvis et varelager er sikret i forhold til udsving i valutakurser, så er det alene valutaelementet som reguleres til dagsværdi. Varelageret reguleres ikke for udsving i andre faktorer, som påvirker varelagerets værdi, medmindre der skal foretages en nedskrivning efter bestemmelsen i § 42.
Det forventes, at ændringen af bestemmelsen i praksis kun vil være relevant ved sikring af værdien af råvarer. Ud- videlsen af bestemmelsens anvendelsesområde forventes derfor at få begrænset effekt.
Gældende bestemmelse § 38. Efter første indregning kan investeringsejendomme løbende reguleres til dagsværdi.
Stk. 2. Virksomheder, der omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, for- brug eller avl af yderligere dyr og planter, kan efter første indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi. Stk. 3. § 37, stk. 1, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse på stk. 1 og 2.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 38. Virksomheder, der som hovedaktivitet investerer i investeringsejendomme, råstoffer eller lignende værdier, skal efter første indregning løbende regulere aktiver og dermed forbundne finansielle forpligtelser inden for disse aktiviteter til dagsværdi. Dette gælder, uanset virksomheden i sin hovedaktivitet kombinerer investering i de i § 37, stk. 1, 1. pkt., omhandlede finansielle instrumenter med de nævnte aktiviteter. Stk. 2. Virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere dyr og planter, kan efter første indregning løbende regulere disse akti- ver til dagsværdi. Stk. 3. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse på stk. 1 og 2. Stk. 4. Et beløb svarende til årets nettoopregulering som følge af ændret dagsværdi efter stk. 1 eller 2 skal ind- regnes i posten »Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver« henholdsvis »Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opregulerede aktiver 1) realiseres eller udgår af aktiviteten, 2) reguleres ned på grund af lavere dagsværdi,
3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, eller 4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.
Lovbemærkninger Forslagets § 38, stk. 1, indfører som noget nyt særregler for virksomheder, der driver investeringsaktiviteter som hovedaktivitet. Forslagets særregler hér kan altså ikke anvendes på andre virksomheders eventuelle særlige porte- føljer af investeringsobjekter, fx investeringsejendomme.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1043
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease