Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger Efter den gældende § 38, stk. 5, skal et beløb svarende til årets nettoopregulering som følge af ændret dagsværdi indregnes i posten »Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver« henholdsvis »Reserve for dagsværdi for biologi- ske aktiver« under egenkapitalen. Den gældende bestemmelse indebærer, at beløbet, som aktiverne opreguleres med, ikke kan benyttes til fx udbytte. Det bundne beløb bliver først frigjort, når opreguleringerne realiseres ved salg af aktiverne, eller hvis aktiverne ned- reguleres efterfølgende. § 38, stk. 1, om investeringsvirksomheder bygger på artikel 60 i 4. direktiv. Bestemmelsen om landbrugsvirksom- heder m.v. i § 38, stk. 2, er i overensstemmelse med artikel 42 e og 42 f. Direktivets artikel 42 f fastsætter alene, at når et aktiv måles i henhold til artikel 42 e, skal ændringen i værdien indgå i resultatopgørelsen. Direktivet stiller ikke krav om, at der sker binding af det opregulerede beløb. På samme måde er der ikke tale om bindingspligt af opreguleringerne efter artikel 60.

Af de grunde, der er anført i afsnit 3.1.5 under almindelige bemærkninger, foreslås det, at bindingskravet i § 38, stk. 5, for virksomheder i regnskabsklasse B ophæves.

Ændringen gælder tillige for virksomheder i regnskabsklasse C og D via henvisningsreglerne i henholdsvis § 78, stk. 1, 4. pkt., og § 102, stk. 1, 3. pkt.

Som en konsekvens af ophævelsen af bindingskravet i § 38, stk. 5, udgår posterne »Reserve for dagsværdi på inve- steringsaktiver« og »Reserve på dagsværdi for biologiske aktiver« i regnskabsskemaerne i lovens bilag 2.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 38, stk. 1, affattes således:

»Efter første indregning kan investeringsejendomme løbende reguleres til dagsværdi.«

§ 38, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

I § 38, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »som hovedaktivitet«.

§ 38, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. § 37, stk. 1, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse på stk. 1 og 2.«

Lovbemærkninger Den gældende § 38 i årsregnskabsloven giver mulighed for, at virksomheder, der har investeringsvirksomhed som hovedaktivitet, efter første indregning kan indregne visse aktiver til dagsværdi. Med visse aktiver menes investerin- ger i finansielle aktiver, investeringsejendomme, råstoffer og lignende materielle aktiver. Bestemmelsen stiller des- uden krav om, at de med aktiverne forbundne finansielle forpligtelser ligeledes skal indregnes til dagsværdi. Det foreslås, at § 38, stk. 1, affattes på ny. I den nye affattelse er det ikke længere et krav, at virksomheden har investeringsaktivitet som hovedaktivitet, for at der kan foretages løbende måling af investeringsejendomme til dags- værdi, hvor op- og nedreguleringer foretages i resultatopgørelsen.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1047

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease