Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
§ 38, stk. 1, foreslås samtidig indskrænket således, at bestemmelsen fremover alene kan anvendes på investerings- ejendomme.
Den foreslåede ændring gennemfører det nye regnskabsdirektivs artikel 8, stk. 1, litra b. I henhold til denne bestem- melse i direktivet kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at alle virksomheder, eller grupper af virksomheder, må- ler specifikke kategorier af aktiver til dagsværdi. Bestemmelsen kan efter direktivet ikke anvendes for finansielle instrumenter. Dette betyder blandt andet, at der ikke længere vil være mulighed for, at gæld optaget til brug for finansiering af investeringsejendomme kan måles til dagsværdi.
Endvidere tilpasses § 38, stk. 1, til den internationale regnskabsstandard IAS 40.
Baggrunden for de foreslåede ændringer i § 38, stk. 1, er et ønske om at tilpasse anvendelsen af dagsværdi til de internationale regnskabsstandarder IFRS. Desuden giver direktivet ikke mulighed for at anvende bestemmelsen på finansielle instrumenter.
De gældende bestemmelser i § 38, stk. 1 og 2, gennemførte den særlige regulering vedrørende investeringsvirk- somheder i det tidligere direktiv. Denne regulering videreføres ikke i det nye regnskabsdirektiv.
Reglerne i årsregnskabslovens § 38 kan derfor udvides til at omfatte alle virksomheder, som har pligt til at aflægge årsregnskab efter årsregnskabsloven, samtidig med at bestemmelsen kan indskrænkes til bestemte aktiver.
§ 38, stk. 1, er en rammebestemmelse, som fortolkes i overensstemmelse med IAS 40, der omtales nærmere ne- denfor.
IAS 40 indeholder mere detaljerede regler om investeringsejendomme, herunder bl.a. definitioner af, hvad der kan anses for investeringsejendomme, hvordan ejendomme kan klassificeres som og ophøre med at være klassificeret som investeringsejendomme, og hvordan man skal forholde sig, hvis der ikke kan beregnes en pålidelig dagsværdi. Hvordan dagsværdien på investeringsejendommene skal beregnes, skal fortolkes i overensstemmelse med den in- ternationale regnskabsstandard, IFRS 13, idet IFRS 13 anses for egnet til at udfylde lovens rammer i § 37, stk. 1, vedrørende beregning af dagsværdi.
IFRS 13 indeholder konkret vejledning til, hvilke modeller som kan anvendes ved beregningen af dagsværdien på investeringsejendomme og andre aktiver, som måles til dagsværdi.
Det er ledelsen i virksomheden, som har ansvaret for, at dagsværdien måles pålideligt. Ledelsen kan anvende ekstern bistand fra eksempelvis en valuar i forbindelse med målingen. Dette fritager dog ikke ledelsen for dens selvstændige ansvar for at vurdere dagsværdien og de forudsætninger, som ligger til grund for beregningen. For år tilbage blev den offentlige ejendomsvurdering i visse tilfælde anvendt som udtryk for dagsværdien. Praksis har bevæget sig bort fra brugen af den offentlige ejendomsvurdering i forbindelse med udarbejdelsen af årsrappor- ten. Årsagen er, at den skattemæssige fastsættelse af værdien har et andet formål end udarbejdelse af årsregnskab, at vurderingen udføres på et andet tidspunkt end balancedagen, og at de, som gennemfører den offentlige vurde- ring, ikke nødvendigvis har en detaljeret viden om alle forhold, som er relevante for målingen af den konkrete ejen- dom. Disse forhold kan fx omfatte lejekontrakters løbetid, lejens størrelse, lejers soliditet, forventet tomgang og ejendommens vedligeholdelsesstand. Den offentlige vurdering kan således ikke tages som udtryk for en beregning af dagsværdien efter årsregnskabslovens bestemmelser. Virksomhederne er ikke forpligtede til at anvende § 38. Anvendelse af bestemmelsen er et frivilligt tilvalg, som dog kan blive meget byrdefuldt. Den enkelte virksomhed skal, inden bestemmelsen anvendes første gang, nøje vurdere, om den har, og ønsker at anvende, de fornødne ressourcer til løbende dagsværdiberegninger af investeringsejen- domme.
1048 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease