Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Foruden de foreslåede ændringer til § 38, stk. 1, der er omtalt ovenfor, foreslås det, at § 38, stk. 2, ophæves som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, der omtaler, hvilke aktiver der kan reguleres til dagsværdi.

De gældende bestemmelser i stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

Det gældende stk. 3, der bliver stk. 2, giver mulighed for, at virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner le- vende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere dyr og planter, efter første indregning løbende kan regulere disse aktiver til dagsværdi.

Der foreslås en mindre ændring i det nugældende stk. 3, der bliver stk. 2, idet kravet om hovedaktivitet fjernes.

De foreslåede ændringer til stk. 3, der bliver stk. 2, gennemfører det nye regnskabsdirektivs artikel 8, stk. 1, litra b, hvorefter medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at alle virksomheder eller grupper af virksomheder skal måle specifikke kategorier af aktiver til dagsværdi. Bestemmelsen kan ikke anvendes for finansielle instrumenter. Direkti- vet giver mulighed for, at årsregnskabslovens § 38, stk. 2, også anvendes, hvor landbrugsvirksomhed m.v. alene er en mindre aktivitet for den samlede virksomhed. De foreslåede ændringer vil også tilpasse årsregnskabslovens § 38, stk. 3, der bliver stk. 2, til den internationale regnskabsstandard IAS 41. IAS 41 indeholder mere detaljerede regler for, hvad der kan anses for biologiske aktiver, hvornår disse skal måles til dagsværdi samt hvordan den dagsværdi, som skal indregnes i regnskabet, skal beregnes. IAS 41 udfylder rammebestemmelsen i lovens § 38, stk. 2.

Endvidere foreslås det, at henvisningen i § 38, stk. 4, der bliver stk. 3, til § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., ændres til § 37, stk. 1, 2.-5. pkt. Der er tale om en fejlrettelse.

Det foreslås, at ændringerne til § 38 skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D.

Ifølge de gældende bestemmelser i § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 38 for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af for- slaget.

De hidtil gældende bemærkninger til § 38 erstattes af ovenstående bemærkninger.

Gældende bestemmelse § 39. Ved omregning af balanceposter fra fremmed valuta til årsrapportens monetære enhed anvendes balanceda- gens valutakurs for monetære aktiver og forpligtelser. For andre poster i balancen og for transaktioner benyttes transaktionsdagens valutakurs. For aktiver og forpligtelser, som er op- eller nedskrevet henholdsvis op- eller nedre- guleret, anvendes dog valutakursen på tidspunktet for omvurderingen. Stk. 2. Er en aktivitet, for hvilken der udarbejdes regnskab i fremmed valuta, ikke løbende indregnet i virksom- hedens pengestrømme, skal omregning af balanceposter ske til balancedagens valutakurs. Forskellen indregnes di- rekte på egenkapitalen i en dagsværdireserve. Stk. 3. Vedrører omregningen efter stk. 1 en monetær post, som er en del af virksomhedens nettoinvestering i udenlandske enheder, skal forskellen indregnes direkte på egenkapitalen i en dagsværdireserve. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 39. Ved omregning af balanceposter fra fremmed valuta til årsrapportens monetære enhed anvendes balanceda- gens valutakurs for monetære aktiver og forpligtelser. For andre poster i balancen og for transaktioner benyttes transaktionsdagens valutakurs. For aktiver og forpligtelser, som er op- eller nedskrevet henholdsvis op- eller nedre- guleret, anvendes dog valutakursen på tidspunktet for omvurderingen. Stk. 2. Er en aktivitet, for hvilken der udarbejdes regnskab i fremmed valuta, ikke løbende indregnet i virksom- hedens pengestrømme, skal omregning af balanceposter ske til balancedagens valutakurs. Forskellen indregnes di- rekte på egenkapitalen.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1049

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease