Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
jf. forslagets stk. 2. Formålet med årsregnskabet indebærer, at uvæsentlige værdistigninger ikke nødvendigvis skal indregnes, selvom virksomheden generelt har valgt at opskrive. Dagsværdiprocessen indebærer, at der ikke længere stilles krav om "varighed", når værdistigninger skal indregnes. Direktivet kræver ikke dette. Opskrivninger af materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder er fortsat frivillige, selvom opskrivninger er nødvendige i det egentlige værdibaserede regnskabssystem, som loven generelt forsøger at tilnærme sig. Imidlertid er tvungne opskrivninger på materielle anlægsaktiver ej heller påkrævet efter IAS 16, endsige Regnskabsvejledning 10. Endvidere kræver valg af opskrivninger af materielle anlægsaktiver, at virksomheden løbende (år for år) vurderer dagsværdien for hvert enkelt af de opskrevne aktiver, hvilket ofte vil være forbundet med stor usikkerhed. Ved opskrivninger tillades således ikke at benytte indtægtsskabelsesgrupper som omtalt i forslagets § 42 (cash generating units) i forbindelse med nedskrivninger. Det skyldes, at virksomheden ved benyttelse heraf ved opskrivninger risikerer at indregne egen oparbejdet goodwill, hvilket er i strid med såvel 4. direktiv som de internationale regnskabsstandarder. Der er ikke tvivl om, at opskrivning fremmer regnskabsbrugers muligheder for at bedømme ledelsens præstationer (forvaltningskontrol) og også i et vist omfang prognoseudsagnet. Man må derfor forvente, at virksomhederne — i hvert fald de mest innovative og fremmelige — vil benytte opskrivninger på de materielle anlægsaktiver, hvor det er muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi. Det vil ofte være tilfældet for ejendomme og maskiner, hvor der eksisterer velfungerende markeder. Accepten af at kunne (og dermed at skulle) opskrive er en del af virksomhedens regnskabspraksis. Det betyder, at vurdering og opskrivning baseres på et systematisk grundlag og skal ske aktiv for aktiv og for samtlige aktiver inden for samme kategori af anlægsaktiver. Det indebærer således, at der skal være konsekvens i opskrivningerne, der principielt skal ske hvert år. Tilfældige og principløse opskrivninger er ikke tilladte og ville i øvrigt også forvride års- regnskabets neutralitet og konsistens. Opskrivning alene med henblik på at skabe reserver til anvendelse til udste- delse af fondsaktier, undgåelse af kapitaltabssituation og lignende er derfor klart ikke tilladt. Foretages der opskrivning, forøges aktivets afskrivningsgrundlag. Afskrivningsgrundlaget fordeles systematisk over aktivets resterende brugstid. En opskrivning vil derfor medføre forøgede afskrivninger i de enkelte år af den reste- rende brugstid. Stk. 3 kræver, at opskrivningen skal indgå direkte på egenkapitalen, dvs. uden at passere resultatopgørelsen. Belø- bet skal bindes på en særlig reserve, der ikke kan benyttes til udbytte, til udlodning eller til dækning af underskud. Bindingskravet på egenkapitalen skyldes 4. direktivs artikel 33. Den del af opskrivningen, som udgøres af en udskudt skatteforpligtelse, skal dog indregnes som en hensat forpligtelse, jf. stk. 3, 3. pkt., nr. 3. Realiseres aktivet, eller udgår det af virksomhedens drift, skal opskrivningsreserven opløses, jf. forslagets stk. 3, 3. pkt., nr. 1. Hovedreglen er her, at opskrivningsreserven overføres direkte til egenkapitalens frie reserver, eftersom realiseringen ikke skaber nogen indtægt, jf. definitionen på indtægter i bilag 1, C, nr. 10. Den var en ikke-realiseret indtægt i året for den opskrevne værdistigning. Gevinsten fremgår herefter af opgørelsen over bevægelser på egenkapitalen som et over- ført beløb mellem 2 egenkapitalposter. Denne behandling stemmer overens med reglerne i IAS 16 og mulighederne i Regnskabsvejledning 10. Bortfalder forudsætningen for opskrivningen eller en del af denne — som følge af, at vær- dien ændres nedad på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn i henhold til forslagets § 52 — skal opskrivningen respektivt en del af denne tilbageføres. Ændring af virksomhedens regnskabspraksis med henblik på at benytte opskrivningssystemet behandles i overens- stemmelse med forslagets §§ 13, stk. 2, og 51. Det betyder, at ændringen skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken beløbsmæssig indvirkning fravigelsen har på virksomhedens aktiver og passiver, finan- sielle stilling og resultatet. Endvidere skal den samlede beløbsmæssige effekt af praksisændringen indgå i virksom- hedens egenkapital og samtidig bindes som en opskrivningsreserve, jf. § 51, stk. 2. Efterfølgende opskrivninger behandles også efter forslagets § 41. Ønsker virksomheden at ændre regnskabspraksis, så der ikke længere opskrives, kræver dette en god begrundelse, fordi benyttelsen af opskrivninger generelt forudsættes at være i regnskabsbrugers interesse og også normalt for- udsættes bedre at give et retvisende billede. På den anden side må opskrivninger baseres på et forsvarligt grundlag,
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1055
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease