Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det foreslås, at § 41, stk. 1, affattes på ny således, at også immaterielle anlægsaktiver, der handles på et aktivt marked, kan opskrives til dagsværdi. Dette vil gælde eksempelvis CO 2 -kvoter, fiskekvoter og lignende kvoter, der handles på et aktivt marked. Aktivt marked er defineret i forslagets § 1, nr. 178. Et aktivt marked defineres som et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrække- ligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.
Forslaget gennemfører det nye regnskabsdirektivs artikel 7, stk. 1, som giver medlemsstaterne mulighed for at til- lade, at anlægsaktiver opskrives.
Med forslaget tilpasses § 41, stk. 1, desuden til de internationale regnskabsstandarder IFRS. Det følger af IAS 38, afsnit 72, at en virksomhed kan vælge at opskrive immaterielle anlægsaktiver til dagsværdi. Det følger dog samtidig af IAS 38, afsnit 75, at immaterielle aktiver alene kan opskrives til dagsværdi, hvis opgørelsen af dagsværdien kan ske med henvisning til et aktivt marked.
Forslaget viderefører adgangen til at opskrive materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder.
Opskrivning er et af de væsentlige værdibaserede elementer i årsregnskabsloven, der også indeholder regler om løbende værdiregulering af finansielle aktiver, investeringsaktiver og levende dyr og planter, ligesom benyttelsen af indre værdi for kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder indeholder et element af opskriv- ning. Opskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder er frivillige. Opskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirk- somheder og associerede virksomheder er ej heller påkrævet efter IFRS.
Valg af opskrivninger medfører, at virksomheden løbende (år for år) skal vurdere dagsværdien for hvert enkelt af de opskrevne aktiver, hvilket ofte vil være forbundet med betydeligt arbejde og stor usikkerhed.
Hvis en virksomhed vælger at opskrive, er dette en del af virksomhedens regnskabspraksis. Det betyder, at vurdering og opskrivning skal baseres på et systematisk grundlag og skal ske for hvert enkelt aktiv og for samtlige aktiver inden for samme kategori af anlægsaktiver. Det indebærer således, at der skal være konsekvens i opskrivningerne, der principielt skal ske hvert år. Tilfældige og principløse opskrivninger er ikke tilladte og ville i øvrigt også forvride års- regnskabets neutralitet og konsistens.
Opskrivning alene med henblik på at skabe reserver til anvendelse til udstedelse af fondsaktier eller for at undgå en kapitaltabssituation og lignende, er derfor ikke tilladt.
Det foreslås, at den nye affattelse af § 41, stk. 1, skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D.
Ifølge de gældende bestemmelser i § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 41 for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af for- slaget.
Der henvises i øvrigt til de hidtil gældende bemærkninger til § 41, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 41, stk. 1: Folketingstidende 2000-01, A, L 138 som fremsat, side 3299-3301.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 41, stk. 2, og § 43 a, stk. 6, 3. pkt., ændres »§ 37, stk. 1, 2.-4. pkt.,« til: »§ 37, stk. 1, 2.-5. pkt.,«
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1057
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease