Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Gældende bestemmelse § 42. Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37, 37 a eller 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. Stk. 2. Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindings- værdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver. Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. Nedskrivning på goodwill kan dog ikke tilbageføres.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 42. Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. Stk. 2. Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindings- værdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver.
Lovbemærkninger Forslagets § 42, stk. 1, viderefører kravet i gældende lovs § 29, stk. 1, om nedskrivninger, der implementerer 4. direktivs artikel 35, stk. 1, litra c, litra bb. Som noget nyt indføres begrebet "genindvindingsværdi". Bestemmelsen omfatter immaterielle anlægsaktiver samt materielle anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 38, stk. 1, (investeringsaktiver) eller 38, stk. 2, (biologiske aktiver). Kravet om nedskrivning er ligesom muligheden for opskrivning en del af det værdibaserede regnskabssystem. Ned- skrivningsmålet er imidlertid ikke det samme som det, der benyttes i opskrivningssystemet, da dette ikke er tilfældet i IAS 16. Nedskrivningsmålet er genindvindingsværdien, hvilket vil sige den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger til salg, jf. definitionen i bilag 1, D, nr. 4. Genindvindingsværdien — internatio- nalt: "recoverable amount" — har indtil nu stort set ikke været benyttet i praksis. Det skyldes formentlig lovgivningens og danske regnskabsvejledningers tavshed vedrørende dette begreb. Udtrykket er fundet nødvendigt for at have en pendant til det internationale udtryk. Baggrunden for at vælge den højeste af de to værdier er, at denne typisk vil være den værdi, der er afgørende for virksomhedens egne beslutninger. Er nettosalgsværdien den højeste, vil virksomhedens ledelse typisk vurdere ren- tabilitet m.v. ud fra denne værdi, hvorimod sådanne vurderinger normalt vil blive gennemført ud fra kapitalværdien, såfremt denne er den højeste. Eksisterer der et effektivt marked for aktivet, må det dog forudsættes, at genindvindingsværdien normalt ikke fast- sættes til en værdi, der er væsentligt højere end nettosalgsværdien. Dette er en konsekvens af, at pålideligheden ved en værdi, der fastsættes på et velfungerende marked, alt andet lige er højere end en beregning af kapitalvær- dien, som bygger på en række usikre forudsætninger, jf. også bemærkningerne til forslagets § 12. "Kapitalværdien" (internationalt: "net present value" eller "value in use") — også kaldet "nytteværdi" – er anerkendt inden for økonomisk teori som den ideelle værdimåler. Imidlertid forudsætter kapitalværdien en omregning af for- ventede pengestrømme til nutidsværdi, hvorfor en kapitalværdi i sagens natur ikke vil have samme pålidelighed som en salgsværdi på et aktivt og velfungerende marked.
Kapitalværdien har en anden væsentlig svaghed i forhold til fx en salgsværdi på et velfungerende marked. Således vil kapitalværdien af et aktiv ofte være afhængig af eksistensen af andre aktiver i virksomheden. Det kan derfor være
1060 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease