Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Stk. 5. Et beløb svarende til regnskabsårets nettoopskrivning, jf. stk. 4, skal indregnes i posten »Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode« under egenkapitalen. Et beløb svarende til regnskabsårets nettoned- skrivning, jf. stk. 4, skal indregnes og fradrages i en positiv reserve. Overstiger beløbet for nettonedskrivningen den positive reserve inden fradraget, skal kun den del af nettonedskrivningen, der svarer til reserven, fragå denne. Re- serven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Denne reserve kan elimineres med virksomhedens underskud, men kan ikke formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne kapi- talandele realiseres eller tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1. Stk. 6. En virksomhed kan undlade at anvende indre værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en associeret virksomhed, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte. I så fald måles kapitalandelene til kostpris, jf. § 36. Kapitalandele i virksomheder omfattet af § 114, stk. 2, nr. 3, kan dog måles til dagsværdi efter § 37, stk. 1, 2.-4. pkt. Endvidere kan regulering for en associeret virksomhed efter stk. 4 ske på basis af det seneste årsregnskab for den associerede virksomhed, selv om denne har et regnskabsår, der afviger fra virksomhedens.« Lovbemærkninger Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 84, stk. 1, indeholder en særlig regel om indregning og måling af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til disse virksomheders regnskabsmæssige indre værdi. Bestemmelsen gælder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) via henvis- ningsreglen i § 102, stk. 1. Efter den internationale regnskabsstandard IAS 27, Koncernregnskaber og separate årsregnskaber, skal kapitalan- dele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder indregnes til kostpris eller dagsværdi. IAS 27 tillader ikke anvendelsen af indre værdi.

4. direktiv stiller derimod ikke krav om anvendelse af dagsværdi. Direktivets artikel 42 a fastsætter, at det ikke er tilladt at anvende dagsværdi til måling af kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder.

Det foreslås, at kravet om anvendelse af indre værdi ophæves i årsregnskabsloven, så det fremover bliver frivilligt for alle virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C eller D at anvende indre værdi i årsregnskabet.

Det foreslås således, at § 84 ophæves, og at der i stedet indsættes en ny bestemmelse i § 43 a , hvorefter det er frivilligt, om virksomheden vil anvende indre værdis metode i årsregnskabet. Fremover vil hovedreglen for indreg- ning og måling af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder derfor være indregning og måling til kostpris. Derimod skal målingen af kapitalandele i associerede virksomheder i koncernregnskabet som hovedregel ske til indre værdi. Dette er nærmere omtalt i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 41, vedrørende den foreslåede ændring af § 119, stk. 1. Vælger virksomheden frivilligt at anvende indre værdi i årsregnskabet efter den nye bestemmelse i § 43 a, skal virksomheden anvende indre værdi på alle dattervirksomheder eller på alle associerede virksomheder, eller virksom- heden skal anvende indre værdi på både alle dattervirksomheder og alle associerede virksomheder på samme måde som efter de gældende bestemmelser i § 84, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-4, der videreføres i § 43 a, stk. 2-5. Virksom- heden kan dog som hidtil undlade at anvende indre værdi på en eller flere dattervirksomheder, der er omfattet af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller en eller flere associerede virksomheder, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte, jf. den gældende bestemmelse i § 84, stk. 5, der videreføres i § 43 a, stk. 6.

Om baggrunden for forslaget kan der i øvrigt henvises til afsnit 2.1.3.5. i de almindelige bemærkninger.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1067

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease