Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 I § 43 a, stk. 5, 1. pkt. ændres »regnskabsårets« til: »den samlede«.
§ 43 a, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.
Lovbemærkninger Virksomheden skal i henhold til den gældende bestemmelse i § 43 a, stk. 4, op- eller nedskrive værdien af kapitalan- delene med dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og eventuelle bevægelser i deres regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat. Det samlede beløb for alle dattervirksomheder og associerede virksomheder skal bindes på egenkapitalen. Bindingsbeløbet reduceres med udbytte, der modtages fra dattervirksomhederne og de associerede virksomheder.
Bestemmelserne om anvendelse af indre værdis metode bygger på de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Den i lovens § 43 a, stk. 4, anførte metode svarer til bestemmelserne herom i IAS 28.
Selvom det ikke fremgår udtrykkeligt af lovteksten, hvorvidt det resultat efter indre værdis metode, som indregnes i resultatopgørelsen, skal være før eller efter skat, skal resultatet dog — på samme måde som efter IAS 1 — præsen- teres således, at resultatet vises efter skat. Baggrunden for, at resultatet skal vises efter skat, er, at indre værdis metode er en såkaldt én-linjes konsolidering. Hvis resultatet vises før skat, ville skatteomkostningen skulle indregnes under skatteposten længere nede i resultat- opgørelsen. Derved ville dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat i stedet blive vist i to po- ster, hvilket imidlertid ikke er muligt efter loven. Loven hjemler således ikke mulighed for, at visse poster fra datter- virksomheden — her skatteomkostningen — kan flyttes til særlige poster i modervirksomhedens resultatopgørelse. Det er således ikke muligt at vise dattervirksomhedens og den associerede virksomheds skat som en skatteomkost- ning eller disse virksomheders ekstraordinære poster selvstændigt i modervirksomhedens resultatopgørelse. Disse oplysninger kan dog specificeres i en note. Ved udtrykket "eventuelle bevægelser i deres regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat« for- stås eksempelvis, at en opskrivning af materielle anlægsaktiver i dattervirksomheden medfører, at værdien af kapi- talandelene i modervirksomheden skal opskrives. De foreslåede ændringer af § 43 a, stk. 5, præciserer, at det er en eventuel samlet nettoopskrivning af kapitalande- lene efter § 43 a, stk. 4, som skal overføres til en særlig reserve, der ikke kan anvendes til udbytte eller udlodning. Ændringen medfører, at det nu klart fremgår, at det er den samlede nettoopskrivning — og ikke årets nettoopskriv- ning — som skal bindes. Den indre værdis reserve er en nettoreserve, der opgøres samlet på grundlag af alle dattervirksomheders og asso- cierede virksomheders resultat, opskrivninger, udbytte m.v. Den indre værdis reserve kan ikke indgå med en negativ værdi på egenkapitalen. I den situation indgår den til 0. Det vil dog være nødvendigt for virksomhederne internt at holde styr på størrelsen af den negative reserve, eftersom den negative værdi først skal udlignes (»forbruges«), inden bindingspligten igen indtræder. Dette er en konsekvens af, at reserven er en nettoreserve, og at det er en eventuel samlet nettoopskrivning, der skal bindes. Årets eventuelle nettonedskrivning af kapitalandelene efter § 43 a, stk. 4, overføres til fradrag i en tidligere indreg- net positiv reserve, hvis reserven kan rumme beløbet og efter fradraget for nettonedskrivningen fortsat er positiv eller nul. Et eventuelt overskydende beløb, der ikke kan indeholdes i reserven, skal indregnes i de frie reserver, som dermed reduceres. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan således ikke optages med negativt beløb.
1068 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease