Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive, og direktivet erstatter de eksisterende regler, der blev indført med Non-Financial Reporting Directive (NFRD) i 2018, som er indarbejdet i årsregnskabslovens § 99 a. Med direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) skal de omfattede virksom- heder rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske rap- porteringsstandarder (ESRS'erne – European Sustainability Reporting Standards), som udstedes af EU. Formålet med direktivet er helt overordnet set at skabe et regelsæt, der med tiden vil bringe bæredygtighedsrapportering på niveau med finansiel regnskabsaflæggelse. CSRD medfører nye og væsentligt mere omfangsrige og komplekse krav til bæredygtighedsrappor- tering, som får en gennemgribende betydning for de omfattede virksomheder og for hidtidige krav, som er beskrevet i afsnit 6.4. Herudover er der krav om en revisorerklæring vedrørende virksom- hedernes bæredygtighedsrapportering.
EU's direktiv om bære- dygtigheds- rapportering (CSRD)
CSRD har udvidet antallet af virksomheder, der skal give oplysninger efter taksonomiforordnin- gens artikel 8 som omtalt i afsnit 6.10 nedenfor, idet EU ønsker samme anvendelsesområde for taksonomiforordningen og CSRD.
Flere skal give taksonomi- oplysninger
De europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS'erne), som for nogens vedkommende fortsat er under udarbejdelse, herunder de sektor specifikke standarder, fastsætter det nærmere indhold af de oplysninger, som virksomhederne skal rapportere om efter CSRD, og der er tale om væsentligt mere komplekse og detaljerede rapporteringskrav til bæredygtighed end hidtil.
Indholdet i de nye krav
Reglerne i CSRD sætter således rammerne for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, mens bæredygtighedsstandarderne (ESRS'erne) præciserer og udfylder indholdskravene i CSRD.
De nye krav medfører, at de omfattede virksomheder som en del af ledelsesberetningen skal rap- portere mere detaljeret om de tre dimensioner af bæredygtighed (ESG):
► Environment (miljøforhold, herunder bl.a. klimaforandringer, vandressourcer, cirkulær øko- nomi, forurening og biodiversitet) ► Social (sociale forhold, herunder bl.a. lige muligheder for alle, arbejdsforhold og respekt for menneskerettigheder) ► Governance (ledelse, herunder bl.a. ledelsens opgaver i forhold til virksomhedens bæredygtig- hed, virksomhedsetik og -kultur samt virksomhedens kontrol og risikostyring i forhold til bæ- redygtighedsrisici).
Bæredygtighedsdirektivet er implementeret i årsregnskabslovens § 99 a, hvilket sikrer, at ram- merne for bæredygtighedsrapporteringen så vidt muligt er gengivet i årsregnskabsloven.
Gengivelse i loven
ESRS'erne er derimod ikke implementeret i årsregnskabsloven. Disse er vedtaget af EU-Kommissi- onen som delegerede retsakter og er direkte gældende i medlemsstaterne. Virksomhedernes pligt til at rapportere efter de til enhver tid gældende standarder for bæredygtighedsrapportering til- vejebringes ved, at der er indført bestemmelser, der direkte henviser til de delegerede retsakter, som løbende vedtages af EU-Kommissionen. Det gør årsregnskabsloven fremtidssikret over for de ændringer i standarderne, som løbende vil ske.
I rapporteringen bliver der øget fokus på det dobbelte væsentlighedsprincip, hvilket indebærer rapportering om, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden (outside-in) og effekten af virksomhedens aktiviteter på mennesker og miljø (inside-out).
Det dobbelte væsentlig- hedsprincip
Det bliver ikke muligt at placere bæredygtighedsrapporteringen på hjemmesiden (eller i en supple- rende beretning) og henvise hertil fra ledelsesberetningen. Det skyldes, at direktivet har skærpet
Placering af redegørelsen
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 107
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease