Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ifølge de gældende bestemmelser i § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 46 for regnskabs- klasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.
De hidtil gældende bemærkninger til § 46, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 46, stk. 2: Folketingstidende 2000- 01, A, L 138 som fremsat, side 3303, vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser og ændringer.
Hensatte forpligtelser
Gældende bestemmelse § 47. Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser og pensi- onsforpligtelser, der påhviler virksomheden , jf. dog stk. 3. Hensatte forpligtelser til omstrukturering skal indregnes, når der er truffet beslutning om omstrukturering, og processen med at gennemføre omstruktureringen er påbe- gyndt. Stk. 2. Hensatte forpligtelser, som ikke vedrører indkomstskatter, kan måles til kapitalværdi. Stk. 3. Virksomheder skal undlade at indregne udskudte skatteforpligtelser vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 47. Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser og pensi- onsforpligtelser, der påhviler virksomheden. Stk. 2. Hensatte forpligtelser kan måles til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anven- delse. Lovbemærkninger Forslaget viderefører kun delvist de gældende regler om hensættelser i gældende lovs § 20, der baseres på 4. direk- tivs artikel 20. Begrebet "hensatte forpligtelser" synes mere sigende end hensættelser, fordi det klart indikerer, at de forhold, der kan og skal indregnes som hensatte forpligtelser, skal opfylde definitionen på forpligtelser i bilag 1, C, nr. 5. Her fremgår, at forpligtelser er en eksisterende pligt, der er opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. En forpligtelse, der eksisterer på balancedagen, kan være opstået i regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. I modsætning til gældende lov tillader forslagets stk. 1, 1. pkt., ikke indregning af forhold, der ikke opfylder definiti- onen på forpligtelser. Et eksempel herpå er udskudt vedligeholdelse af en ejendom. Denne stramning sker dels på baggrund af stramningen i de internationale standarder (IAS 37), dels som følge af konstateret, overdreven brug af hensættelser i opgangstider til at udjævne resultatet af driften. Den type udjævning må ikke indregnes som hensatte forpligtelser. Ønsker virksomheden at markere eventuelle fremtidige behov for træk på de økonomiske ressourcer, kan disse klassificeres på egenkapitalen som henlæggelse til reserver med sådanne formål. I lighed med gældende lovs § 20, stk. 3, 1. pkt., må hensatte forpligtelser ikke anvendes som en aktivregulerende post. Fx må reservationer til forventede tab på tilgodehavender ikke indregnes som en hensat forpligtelse, men skal medføre nedskrivning — eller nedregulering — af aktivets værdi, jf. forslagets §§ 37 og 46, stk. 2. Bestemmelserne i gældende lovs § 20, stk. 3, er ikke videreført som selvstændige bestemmelser, da de er overflødige som følge af forslagets præciserede bestemmelser om indregning og måling. En hensat forpligtelse er en forpligtelse, der er usikker med hensyn til størrelse eller forfaldstid. Dog kræves under alle omstændigheder en omtrentlig værdi, hvis forpligtelsen skal kunne indregnes. Er såvel forfaldstid som beløb meget usikkert, er der ofte tale om en eventualforpligtelse. Se forslagets § 64 herom.
1078 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease