Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 1, 2. pkt., opregner de typiske hensatte forpligtelser. Her skal navnlig fremhæves udskudt skat, som ikke læn- gere er modificeret med en undtagelse som i gældende lovs § 20, stk. 2, 2. pkt. Denne udvikling var forudset ved vedtagelsen af ændringen af § 20 ved lov nr. 377 af 22. maj 1996 (ændringslovens § 1, nr. 8). Forslaget tilsigter herved overensstemmelse med IAS 12, der foreskriver, at udskudt skat indregnes og dermed føres som omkostning i resultatopgørelsen. Omvendt forudsættes det, at negativ udskudt skat skal kunne indregnes som aktiv, hvis ellers indregningskriterierne er opfyldte. Den særlige regel i gældende lovs § 50, stk. 1, der fastsætter et oplysningskrav for latente skattebyrder, der ikke kan henregnes under udskudt skat, er ikke relevant og videreføres derfor ikke i forslaget. Forslaget tilsigter ingen detailregulering på dette område, men overlader det til udfyldning ved standarder. Regnskabsvejledning 14 om indkomstskat er egnet til at udfylde lovens regler på dette område indtil videre. I lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2 kræves i forvejen, at åbningsbalancen indeholder udskudt skat i overensstem- melse med Regnskabsvejledning 14. Forslagets omtale af pensionsforpligtelser betyder ikke, at disse skal hensættes af virksomheder i klasse B, medmin- dre der er tale om en forpligtelse, der kan og skal indregnes og måles efter forslagets § 33, stk. 2. Heller ikke på dette område tilsigter forslaget nogen detailregulering, men overlader dette til udfyldelse ved regnskabsstandarder. For øjeblikket findes ingen dansk standard på dette område, der endnu ikke anses for væsentligt for danske virksom- heder på grund af lovkravet om forsikringsmæssig afdækning af pensionsforpligtelser. For danske koncerner med dattervirksomheder i udlandet er spørgsmålet dog mere relevant, men her kan IAS 19 om medarbejdergoder for- mentligt inspirere. Der kan være situationer, hvor forslaget kræver hensættelser, men hvor IAS 37 ikke tillader dette. Det kan fx være tilfældet i forbindelse med omstruktureringer, hvor IAS 37 stiller forholdsvist formalistiske krav op, hvis virksomhe- den skal kunne indregne hensatte forpligtelser. Her er forslaget — og direktivet — mere fokuseret på substansen i ledelsens beslutninger — og ikke så meget på, om omstruktureringsforslaget er offentliggjort på balancedagen. De samme problemer kan opstå i forbindelse med virksomhedssammenslutninger, jf. forslagets § 122, stk. 1. Stk. 2 er ny. Den tillader virksomhederne at måle hensatte forpligtelser til dagsværdi. Derved kan virksomhederne leve op til IAS 37, som i særlige tilfælde kræver måling af hensatte forpligtelser til kapitalværdien. Hverken regn- skabsvejledning 14 eller IAS 12 om udskudt skat giver mulighed for at tilbagediskontere udskudte skatteforpligtel- ser. Børsnoterede virksomheder, som skal følge danske regnskabsvejledninger, vil derfor på nuværende tidspunkt ikke kunne foretage tilbagediskontering af udskudt skat. IASC har dog igangsat et mere generelt projekt, der skal behandle diskonteringsproblematikken. Forslaget er derfor fleksibelt på dette område ved ikke at udelukke hensatte forpligtelser fra diskontering.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 47, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Hensatte forpligtelser til omstrukturering skal indregnes, når der er truffet beslutning om omstrukturering, og pro- cessen med at gennemføre omstruktureringen er påbegyndt.«
Lovbemærkninger Den gældende § 47, stk. 1, i årsregnskabsloven indeholder en definition af hensatte forpligtelser og et krav om, at disse skal indregnes i balancen. En hensat forpligtelse er defineret som en forpligtelse, der er uvis med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling.
Hensatte forpligtelser kan blandt andet omfatte garantiforpligtelser, pensionsforpligtelser, forpligtelser til oprydning af forurening, omkostninger til omstrukturering og udskudt skat.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1079
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease