Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
4A og 88A-88C. Ændringen af IAS 12 er en midlertidig lempelse til kravene om indregning af og oplysninger om udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver, hvorefter der ikke skal indregnes udskudte skatteforpligtel- ser og -aktiver relateret til »Pillar II«, hvilket dækker over de modelregler, som er udarbejdet i OECD, og som i EU er implementeret ved Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskat- tesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen. Baggrunden for lempelsen er, at der kan være knyttet stor usikkerhed til opgørelsen af udskudte skatteforpligtelser og -aktiver relateret til beregningen af ekstraskatter, hvilket medfører manglende pålidelighed i beregningen og betydelig risiko for, at der ikke sker ensar- tede beregninger på tværs af virksomhederne. Lempelsen af IAS 12 anses som midlertidig, indtil det er afklaret, hvordan udskudte skatteforpligtelser og aktiver skal beregnes, men der er ikke fastsat en udløbsdato på lempelsen. På denne baggrund er der heller ikke foreslået en tidsbegrænsning på lempelsen i årsregnskabsloven. Forslaget medfører, at Danmark følger den internationale udvikling på regnskabsområdet, og at danske virksomhe- der, som aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven, ikke bebyrdes med mere omfattende krav end andre virk- somheder i Danmark eller i udlandet, der aflægger årsregnskab efter IFRS. Forslaget skal således modvirke de admi- nistrative byrder, der er forbundet med indførelsen af den lovgivning, som de berørte koncernenheder, der er om- fattet af minimumsbeskatningsloven, måtte blive berørt af.
Gældende bestemmelse § 48. (Ophævet).
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 48. Uanset definitionen på forpligtelser, jf. bilag 1, C, nr. 5, kan virksomheden indregne ledelsens forslag til ud- bytte som en forpligtelse under posten »Forslag til udbytte for regnskabsåret«.
Lovbemærkninger Forslagets § 48 tillader — i overensstemmelse med 4. direktivs artikel 6 — virksomheden at indregne ledelsens forslag til udbytte som en forpligtelse i balancen (fordelingsmetoden). En indregning af forslaget til udbytte stemmer imid- lertid ikke overens med definitionen på forpligtelser, eftersom ledelsens forslag ikke repræsenterer en forpligtelse på balancedagen. Det understreges da også af, at IAS 10 ikke giver denne mulighed. De virksomheder, som ønsker at aflægge årsrapport efter IAS-standarderne, kan derfor vælge lovens nye hovedregel, nemlig at undlade indreg- ning af forslag til udbytte. I så fald vises forslaget kun i tilknytning til resultatopgørelsen og som en særlig post i egenkapitalen, jf. forslagets § 31. Baggrunden for alternativet (fordelingsmetoden) er, at denne stemmer overens med en stærkt indarbejdet dansk praksis, som har udviklet sig gennem de sidste mange år. I 1996 ændredes årsregnskabsloven tillige, så anvendelse af fordelingsmetoden blev et krav. Metoden benyttes endnu i nogle af de andre EU-lande, men synes på retur som følge af forbuddet i IAS 10.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Overskriften før § 48 og § 48 ophæves.
Lovbemærkninger Den gældende § 48 i årsregnskabsloven giver mulighed for, at virksomhederne, uanset definitionen på forpligtelser, kan indregne ledelsens forslag til udbytte som en forpligtelse under posten "Forslag til udbytte for regnskabsåret".
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1083
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease