Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Forslaget medfører, at en virksomhed i resultatopgørelsen som en særskilt post skal indregne resultatandele, der hidrører fra kapitalinteresser, der måles til indre værdi efter § 43 a.
En virksomhed, der har kapitalandele i både dattervirksomheder, associerede virksomheder og kapitalinteresser, og som måler alle 3 grupper til indre værdi, skal således præsentere resultatandele fra hver aktivgruppe som særskilte poster i resultatopgørelsen.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 49, stk. 2, nr. 3, ændres »udelukkende benytter« til: »vælger at henføre«.
Lovbemærkninger § 49 oplister en række indtægter og omkostninger og angiver, om de skal indregnes i resultatopgørelsen eller egen- kapitalen. Stk. 1 angiver de poster, som skal indgå i resultatopgørelsen, mens stk. 2 anfører poster, som skal indgå direkte i egenkapitalen. § 49, stk. 2, nr. 3, regulerer forhold vedrørende sikring af fremtidige aktiver og forpligtelser. I sådanne tilfælde er det i overensstemmelse med IAS 39 ikke tilladt at indregne de løbende værdireguleringer af sikringsinstrumenter i resultatopgørelsen. Et eksempel herpå er en valutaterminskontrakt, som er indgået med henblik på sikring af et fremtidigt salg i fremmed valuta. Valutaterminskontraktens værdi vil fluktuere ved ændringer i valutakurser m.v. Kontrakten skal løbende måles til dagsværdi. Løbende værdireguleringer indregnes direkte i egenkapitalen i stedet for i resultatopgørelsen. Først på det tidspunkt, hvor den sikrede begivenhed indtræder, indregnes den akkumule- rede gevinst eller det akkumulerede tab i resultatopgørelsen.
Det er kun den del af gevinst og tab, som vedrører en effektiv sikring, der skal indregnes i egenkapitalen. Den reste- rende del af gevinster og tab skal indregnes i resultatopgørelsen.
Det har været intentionen, at bestemmelsen skulle være på linje med IAS 39. IAS 39 lader det dog være op til virk- somheden, om den vil henføre de konkrete sikringsinstrumenter til regnskabsmæssig sikring eller præsentere dem som andre investeringer. Det har ikke været klart, om årsregnskabsloven også gav denne fleksibilitet, eller om in- strumenter, som reelt blev anvendt til sikring, også regnskabsmæssigt skulle behandles som sikringsinstrumenter. Det foreslås derfor, at § 49, stk. 2, nr. 3, ændres, så det præciseres, at alene værdireguleringer af de instrumenter, som virksomheden vælger at henføre til regnskabsmæssig sikring, skal indregnes efter § 49, stk. 2, nr. 3. Værdire- guleringer af andre instrumenter følger hovedreglen i § 49, stk. 1, og § 37, stk. 1, og skal derved som udgangspunkt indregnes i resultatopgørelsen.
Bestemmelsen implementerer regnskabsdirektivets artikel 8, stk. 8, litra a.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 49, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »§ 39, stk. 2,«: »samt forskelsbeløb, der vedrører virksomhedens nettoinveste- ring i udenlandske enheder, jf. § 39, stk. 3,«.
Lovbemærkninger Ifølge §§ 49 oplister en række indtægter og omkostninger og angiver, om de skal indregnes i resultatopgørelsen eller egenkapitalen. Stk. 1 angiver de poster, som skal indgå i resultatopgørelsen, mens stk. 2 anfører de poster, som skal indgå direkte i egenkapitalen.
1092 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease