Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 I § 51 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For virksomheder, som tidligere har aflagt årsrapport efter et andet regelsæt end denne lov, kan Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte regler, der fraviger stk. 1 og 2, i det omfang det er nødvendigt for at lette overgangen til anvendelse af denne lov.«
Lovbemærkninger Efter de gældende bestemmelser i årsregnskabslovens § 51, stk. 1 og 2, skal en virksomhed, som tidligere har aflagt årsregnskab efter et andet regelsæt end årsregnskabsloven, og som overgår til at aflægge årsregnskab efter års- regnskabslovens regler, anvende årsregnskabslovens principper for indregning og måling m.v., som om disse prin- cipper altid havde været anvendt. Der vil formentlig være et stigende antal virksomheder, som tidligere har aflagt årsregnskab efter et andet regelsæt, og som fremover skal aflægge årsregnskab efter årsregnskabsloven. Dette kan fx være danske virksomheder, som i en periode har aflagt årsregnskab efter de internationale regnskabsregler, IFRS, og som overgår til at anvende års- regnskabslovens regler i stedet. Det kan også være udenlandske virksomheder, som benytter muligheden i § 332 i forslaget til selskabsloven til at flytte hjemsted til Danmark. Tyske selskaber vil eksempelvis kunne flytte hjemsted til Danmark og vil dermed blive omfattet af årsregnskabsloven. Disse virksomheder kan i en årrække have aflagt årsregnskab efter regler, som afviger væsentligt fra årsregnskabs- lovens bestemmelser. Det kan i så fald være meget besværligt, og i visse tilfælde umuligt, for disse virksomheder at tilpasse deres årsregnskab til årsregnskabsloven efter bestemmelserne i § 51, stk. 1 og 2, som forklaret ovenfor. En sådan tilpasning kan kræve, at virksomhederne skal fremfinde opgørelser langt tilbage i tid og gennemføre bety- delige omvurderinger. Ofte vil en sådan indsats ikke stå mål med resultatet. Det foreslås derfor, at der i § 51, stk. 3, indsættes hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte særlige overgangsbestemmelser, i det omfang det er nødvendigt for at lette de særlige overgangsproblemer, som opstår, når en virksomhed, som tidligere har aflagt årsregnskab efter et andet regelsæt, overgår til at anvende reg- lerne i årsregnskabsloven. Der kan eksempelvis være tale om overgangsbestemmelser, der har til formål at mindske de administrative byrder. Bekendtgørelsen vil bl.a. blive udarbejdet med udgangspunkt i den internationale regn- skabsstandard IFRS 1, som regulerer førstegangsanvendelse af de internationale regnskabsstandarder. Bestemmelsen, som er placeret i regnskabsklasse B (små virksomheder), vil tillige gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og D (statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land) via henvisningsreglerne i henholdsvis § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1.
Bestemmelsen vil tillige gælde for udarbejdelse af koncernregnskab via den gældende henvisning i § 119, stk. 1.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 51, stk. 1 og 2, affattes således:
»Ændrer virksomheden regnskabspraksis, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf, ændres i overensstem- melse med den nye praksis ved indregning af effekten af ændringen direkte på egenkapitalen primo regnskabsåret. Sammenligningstal skal ændres i overensstemmelse med den nye praksis. Stk. 2. Ændrer virksomheden regnskabspraksis for at kunne opskrive aktiver efter § 41, stk. 1, skal der ske ind- regning direkte på egenkapitalen. Opskrivninger skal behandles efter § 41, stk. 3. Sammenligningstal skal ikke til- passes.«
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1097
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease