Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Det vurderes, at det vil være nemmere for såvel virksomhederne som regnskabsbrugerne, når der alene skal opere- res med to typer af fejl: væsentlige fejl og uvæsentlige fejl.

Det foreslås, at den ændrede affattelse af § 52, stk. 2, skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D.

Ifølge de gældende bestemmelser i § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, gælder lovens § 52 for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af for- slaget.

Ovenstående bemærkninger erstatter de hidtil gældende bemærkninger til § 52.

Gældende bestemmelse § 52 a. Noter til årsregnskabet skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resultatopgørelsen og balancen, de vedrører.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Efter § 52 indsættes i kapitel 7:

»§ 52 a. Noter til årsregnskabet skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resultatopgørelsen og ba- lancen, de vedrører.«

Lovbemærkninger De gældende regler i årsregnskabsloven stiller ikke krav til rækkefølgen af noterne til årsregnskabet. Det nye regn- skabsdirektivs artikel 15 kræver imidlertid, at noterne præsenteres i den rækkefølge, hvori de poster, som noterne ved-rører, er præsenteret i resultatopgørelsen og balancen. Det foreslås derfor, at dette krav gennemføres i en ny bestemmelse som § 52 a i årsregnskabsloven. Af bestemmel- sen fremgår det således, at noterne til årsregnskabet skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resul- tatopgørelsen og balancen, de vedrører. Kravet om rækkefølgen af noterne er ikke til hinder for, at én note kan dække flere poster i resultatopgørelse og balance, der naturligt hører sammen. Det gælder eksempelvis en skattenote, der kan relatere sig til flere poster i resultatopgørelse og balance. I så fald skal notens nummer fastsættes ud fra, hvor noten første gang er relevant, og samme nummer skal anvendes som henvisning i forbindelse med de øvrige poster i resultatopgørelse og balance, som noten dækker.

Kravet om rækkefølgen af noterne er heller ikke til hinder for, at noteoplysninger om anvendt regnskabspraksis placeres før regnskabsopstillingerne.

Det foreslås, at den nye § 52 a skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D.

Således som de gældende bestemmelser i § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, er formuleret, vil den nye § 52 a blive omfattet af de bestemmelser i loven, som gælder for regnskabsklasse B, C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1101

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease