Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 53, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede ændring i forslagets § 1, nr. 12, vedrørende § 16, som åbner mulighed for, at virksomhederne — foruden danske kroner og euro — kan anføre beløbene i en anden relevant fremmed valuta i årsrapporten. I så fald skal virksomheden af hensyn til regn- skabsbrugerne oplyse om kursen på den anvendte valuta pr. balancedagen i både indeværende og foregående regn- skabsår i forhold til danske kroner.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 § 53, stk. 2, nr. 1, litra c, affattes således:

»c) Metoder for indregning og måling af nettoomsætning, uanset om virksomheden undlader at oplyse nettoomsæt- ningen, jf. § 32.«

Lovbemærkninger Hvis virksomheden efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 32, stk. 1, undlader at oplyse nettoom- sætningen, skal virksomheden efter den gældende bestemmelse i § 53, stk. 2, nr. 1, litra c, oplyse om begrundelsen herfor. Som følge af den foreslåede ændring i forslagets § 1, nr. 13, der ændrer årsregnskabslovens § 32, stk. 1, stilles der ikke længere krav om særlige konkurrencemæssige hensyn som begrundelse for at undlade at oplyse nettoomsæt- ningen. Det er derfor nødvendigt at ændre § 53, stk. 2, nr. 1, litra c, således, at kravet om begrundelse for at undlade at oplyse om nettoomsætningen udgår. Samtidig præciseres det, at metoder for indregning og måling af nettoom- sætningen fortsat skal oplyses, selvom virksomheden undlader at oplyse nettoomsætningen.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 I § 53, stk. 2, nr. 1, indsættes efter litra a som nyt litra:

»b) For investeringsaktiver og biologiske aktiver, der måles til dagsværdi efter § 38, skal forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses. «

Litra b og c bliver herefter litra c og d.

Lovbemærkninger Efter årsregnskabslovens § 53 skal årsrapporten indeholde oplysning om de anvendte metoder for målingen (vær- diansættelsen) af virksomhedens aktiver og forpligtelser. Bestemmelsen indeholder en række eksempler herpå.

I § 53, stk. 2, nr. 1, litra a, er det således anført, at der skal oplyses om forudsætningerne for den valgte beregnings- metode for finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til kapitalværdi eller amortiseret kostpris.

For at der ikke skal være tvivl om, at der skal gives oplysninger på et tilsvarende niveau for investeringsaktiver og biologiske aktiver, der måles til dagsværdi efter § 38, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse herom som litra b. Det er nødvendigt med gennemsigtighed med hensyn til grundlaget for opgørelsen af op- og nedreguleringer af dagsværdien efter § 38, især fordi der ofte er tale om virksomhedernes egne opgørelser af dags- værdier frem for objektivt konstaterbare markedsværdier. Dette skyldes, at der ikke nødvendigvis findes aktive mar- keder for de pågældende aktivtyper.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1105

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease