Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger Foreslået udbytte for regnskabsåret skal efter de gældende regler i årsregnskabsloven indregnes enten som en post under egenkapitalen, eller som en forpligtelse i balancen. Det foreslås i forslagets § 1, nr. 71, at ophæve muligheden i lovens § 48 for at indregne foreslået udbytte for regnskabsåret som en forpligtelse i balancen. Der vil således fremover alene være én mulig regnskabsmæssig behandling af det foreslåede udbytte. Kravet i §, 53, stk. 2, nr. 4, om beskrivelse af anvendt regnskabspraksis for foreslået udbytte vil derfor være overflødigt og foreslås ophævet ved den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen. Det foreslås samtidig, at der i stedet indsættes en ny bestemmelse i § 53, stk. 2, nr. 4, hvor det præciseres, at anvendt regnskabspraksis skal indeholde en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis for virksomhedssammenslut- ninger. Baggrunden er, at den metode, som er anvendt ved indregning og måling af virksomhedssammenslutningen, kan have betydelig indflydelse på regnskabets tal. Dette er særligt aktuelt, hvis der er tale om sammenslutninger af virksomheder underlagt samme kontrol. Årsagen til, at det er særlig relevant i disse tilfælde, er, at der kan vælges mellem to forskellige metoder, overtagelsesmeto- den og sammenlægningsmetoden, jf. årsregnskabslovens § 121. Da overtagelsesmetoden fx indebærer omvurde- ring af alle aktiver og forpligtelser til dagsværdi, mens sammenlægningsmetoden ikke medfører omvurderinger, vil de to metoder ofte medføre væsentligt forskellige resultater. Det vil ikke være tilstrækkeligt at anføre, hvilken overordnet metode — sammenlægningsmetoden eller overtagelses- metoden — som er anvendt. For overtagelsesmetoden vil det skulle beskrives, hvorledes metoden er anvendt, fx hvordan aktiver og forpligtelser er omvurderet til dagsværdi, herunder de anvendte forudsætninger. Hvis sammenlægningsmetoden anvendes, vil det fx skulle oplyses, om sammenlægningen anses for gennemført pr. den faktiske sammenlægningsdato, eller om den anses for gennemført ved regnskabsårets start med tilpasning af sammenligningstal, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 123, stk. 2, der foreslås indført med den nye affattelse af § 123 i forslagets § 1, nr. 156. Oplysningskravet er blevet aktuelt, fordi der efter den foreslåede nye bestemmelse, som i forslagets § 1, nr. 47, foreslås indsat i årsregnskabsloven som § 36, stk. 2, skal anvendes de samme regler ved overtagelse af en bestå- ende virksomhed som ved en koncernetablering. Et udvidet oplysningskrav ved koncernetableringer fremgår af den gældende § 125, stk. 3, nr. 2.

Det er alene et krav at medtage afsnittet i anvendt regnskabspraksis, hvis der har været gennemført væsentlige virksomhedssammenslutninger i løbet af regnskabsåret eller sammenligningsåret.

Ovenstående bemærkninger erstatter de hidtil gældende bemærkninger til § 53, stk. 2, nr. 4.

Gældende bestemmelse § 54. Ændres regnskabsmæssige skøn, jf. § 52, skal de ændrede skøn forklares, ligesom den beløbsmæssige ind- virkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultatet så vidt muligt skal oplyses. Tilsvarende gælder, hvis indregning og måling af aktiver og forpligtelser ændres som følge af væsentlige fejl.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 54. Ændres regnskabsmæssige skøn, jf. § 52, skal de ændrede skøn forklares, ligesom den beløbsmæssige ind- virkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultatet så vidt muligt skal oplyses. Tilsvarende gælder, hvis indregning og måling af aktiver og forpligtelser ændres som følge af fejl, herunder fundamentale fejl.

1108 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease