Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed

lovens mulighed for præsentation af en sammendraget koncernberetning også ind, ligesom lem- pelsesmuligheden er direkte anført i lovens § 99 a, stk. 6.

Det kan i praksis være udfordrende at skulle udarbejde en samlet redegørelse for samfundsansvar i koncerner med mange forskellige aktiviteter og dermed med mange forskellige CSR-hensyn.

En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at præsentere egne oplysninger om samfundsansvar i ledelsesberetningen, hvis en modervirksomhed i stedet opfylder oplysningskra- vene. Det er i den forbindelse ikke et krav, at dattervirksomhedens specifikke CSR-forhold særskilt skal kunne udledes eller identificeres i modervirksomhedens redegørelse for samfundsansvar, men det er et krav, at modervirksomheder lever op til kravene i § 99 a. Redegørelsen kan afgives af den umiddelbart overliggende modervirksomhed eller af en højereliggende modervirksomhed. Anvendes denne lempelse, skal dattervirksomheden oplyse dette, herunder specifikt oplyse, hvil- ken modervirksomhed der har medtaget redegørelsen for samfundsansvar, og hvor denne redegø- relse er offentliggjort. Redegørelsen skal være tilgængelig for kapitalejerne, når de modtager års- rapporten inden generalforsamlingen, og redegørelsen skal være offentliggjort og dermed tilgæn- gelig for regnskabsbrugerne på tidspunktet for offentliggørelse af virksomhedens egen årsrapport. Kravet kan opfyldes ved, at dattervirksomheden oplyser et link til den relevante del af modervirk- somhedens hjemmeside, hvis redegørelsen fremgår heraf eller – hvis der er tale om en dansk mo- dervirksomhed, som medtager redegørelsen i selve årsrapporten – ved angivelse af modervirksom- hedens navn og CVR-nr.

Lempelses- mulighed for datter- virksomheder, § 99 a, stk. 7

Loven giver ikke mulighed for, at modervirksomheder kan undlade at udarbejde en redegørelse om samfundsansvar ved at henvise nedad i koncernen til en redegørelse for samfundsansvar, der ud- arbejdes af en dattervirksomhed.

Henvisning nedad i en koncern er ikke tilladt

Vejledning om samfundsansvar

Erhvervsstyrelsen har på virksomhedsguiden.dk samlet en række vejledninger og værktøjer ved- rørende redegørelse om samfundsansvar, der kan anvendes som inspiration for virksomhederne ved udarbejdelse af redegørelse om samfundsansvar.

Vejledning

Herudover har Erhvervsstyrelsen udgivet en Vejledning om lovpligtig redegørelse for samfundsan- svar, som senest er blevet opdateret i maj 2021. Ved opdateringen i maj 2021 har Erhvervsstyrel- sen på flere punkter strammet deres fortolkning af kravene til redegørelsen om samfundsansvar, herunder fx beskrevet, at virksomhederne i forbindelse med udarbejdelse af deres redegørelse ikke kun skal fokusere på deres påvirkning af klimaet og det eksterne miljø, men også klimaets og det eksterne miljøs påvirkning af virksomheden (dobbelt væsentlighedsprincip). Af tiltag til at fremme virksomhedernes rapportering om deres klimapåvirkning kan der peges på Klimakompasset (www.klimakompasset.dk), der netop giver virksomhederne mulighed for at måle deres klimapåvirkning i henhold til internationalt anerkendte principper (GHG-protokollen). Klima- kompasset består dels af en vejledningsdel med råd til, hvordan virksomhederne kan opnå energi- besparelser samt udarbejde en klimastrategi, og dels en CO 2 -beregner, hvormed virksomhederne på en anerkendt måde kan beregne deres klimapåvirkning målt i CO 2 -ækvivalenter (CO 2 e). Virk- somheder kan dermed anvende Klimakompasset til at tilvejebringe en række væsentlige oplysnin- ger til brug for deres rapportering vedrørende klima.

Klima- kompasset

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 111

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease